Pandekager med blåbær og mascarpone

Så blev det fredag! – og hvis du vil bruge weekenden på at forkæle dig selv eller nogen du holder af, så foreslår jeg, at du serverer disse dejlige pandekager med blåbær og mascarpone til morgenmad i morgen tidlig. De er overhovedet slet ikke spor sunde, men det er de bedste pandekager, jeg nogensinde har bagt. De er søde og luftige og utrolig nemme at vende på panden – ikke engang den første gik i stykker! Planen var egentlig, at jeg kun ville spise halvdelen og så gemme resten til min bedre halvdel, men pludselig havde jeg spist dem alle. Ups.

Læs også: Den bedste opskrift på “rigtige” pandekager

Pandekager med blåbær og mascarpone

Pandekager med blåbær og mascarpone
6-8 stk.

2,5 dl mel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 spsk. sukker
1 spsk. blå birkes
1 tsk. vaniljepulver
1 æg
2,5 dl mælk
125 gram mascarpone
2,5 dl friske blåbær (kan undlades)
Smør til stegning

Rigelige mængder ahornsirup og flormelis til topping

Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt æg og mascarponen og pisk til sidst mælken i lidt af gangen. Vend blåbærrene i og lad gerne dejen stå og trække et kvarters tid. Steg pandekagerne i smør ved lav varme – de skal have et par minutter på hver side.

Pandekager med blåbær og mascarpone

  • Hvis du endnu ikke ved hvad du skal have til
  • Simpelt men godt Herhjemme glder vi os efterhnden til weekend
  • Instagrambugner af perfekt bagvrk Smukke hjemmebagte rundstykker brd med en
  • Det bedste ved pizza om lrdagen er pizza til frokost
  • Biksemad var hvad det kunne blive til i dag
  • Om lidt skal vi fejre fdselsdag for Magnus med denne
  • Fdselsdagsgsterne er smuttet lillefisen er puttet og oprydningen er slut
  • Den sidste mneds tid har min opskrift p ggemuffins med