One pot pasta med spinat, champignon og mascarpone

Var det noget med en opskrift på en meget nem og hurtig hverdagsret, der ikke producerer et bjerg af opvask? Værsgo! One pot pasta med spinat, champignon og mascarpone! Retten tager vitterligt kun 30 minutter at lave og så smager den oven i købet helt fantastisk.

Læs også: Bagt pasta med laks, spinat og blomkåls-mornaysauce

One pot pasta med spinat, champignon og mascarpone

One pot pasta med spinat, champignon og mascarpone
4 personer

150 gram kyllingekød i mindre stykker (undlad for vegetarisk version)
200 gram champignon, i skiver
500 gram fuldkornspasta
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 spsk. basilikum
2 tsk. paprika
2 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatpuré (140 gram)
1 liter kogende vand
75-100 gram frisk spinat
3 gavmilde spsk. mascarpone
Salt og peber
Olivenolie til stegning

Frisk basilikum og friskrevet parmesan til at toppe med

Hak løg og hvidløg fint. Opvarm olivenolien i en stor gryde og svits løg og hvidløg til løgene er klare. Tilsæt kyllingekød, basilikum og paprika og steg til kyllingen er næsten færdig. Tilsæt champignon og steg dem med et par minutter før de hakkede tomater og tomatpuré tilsættes. Kog retten op og lad den simre et par minutter. Tilsæt pastaen sammen med det kogende vand og lad retten simre indtil pastaen er kogt færdig. Det kan måske være nødvendigt at tilsætte lidt mere vand undervejs. Tilsæt spinaten og lige før servering røres mascarponen i, for at gøre saucen dejlig cremet.

Jeg lavede en stor potion, så jeg havde aftensmad til to dage. Desværre smager retten ikke lige så godt på andendagen, da pastaen bare står og suger væske og dermed bliver ret smattede.

One pot pasta med spinat, champignon og mascarpone

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip