Minipizzaer med kartofler og rosmarin på kikærtebund

I går kunne I her på domænet læse min personlige anmeldelse af kogebogen Plantemad og i dag får I så en skøn opskrift fra bogen. Opskriften, jeg har valgt er dele, er på lækre minipizzaer med kartofler og rosmarin på kikærtebund – og jeg har selvfølgelig fået lov til at dele opskriften med jer af forfatteren til kogebogen, Mia Gardum.

Opskriften er utrolig nem at gå til og resultatet smager fantastisk. Den eneste ulempe er, at man skal have fat i en pose kikærtemel, som ikke er en vare, der er standard i dagligvarebutikkerne. Jeg måtte en tur i min lokale helsekostbutik, som til tider godt kan blive en dyr fornøjelse, men til min store overraskelse kostede sådan en pose kikærtemel kun 30 kr.! Kommer du ikke lige forbi en helsekostbutik, kan du evt. prøve at blende en dåse kikærter og bruge en smule mindre vand.

Minipizzaer med kartofler og rosmarin på kikærtebund

Minipizzaer med kartofler og rosmarin på kikærtebund
4 minipizzaer eller 1 stor pizza

5 dl kikærtemel
2,5 dl vand
1/4 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
1/2 tsk. bagepulver
6 mellemstore kartofler (jeg brugte kun 3-4 stykker)
1 rødløg
1 dl sorte oliven uden sten
1 tsk. tørret rosmarin
4 kviste frisk rosmarin

Tomatsauce
1 fed hvidløg
1/2 løg
1 spsk. olivenolie
1 dåse flåede tomater (jeg brugte hakkede tomater)
1 tsk. tørret oregano
1/2 tsk. salt

Bland kikærtemel, vand, salt, olivenolie og bagepulver, og stil til side i 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn. Skær kartofler og rødløg i meget tynde skiver, og halver olivenerne. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, enten som én stor pizza eller fire små. Bag bunden i 5 minutter, inden den tages ud.

Tomatsauce
Knus hvidløget, og hak løget fint. Svits hvidløg og løg i olivenolie, til løget bliver gennemsigtet, og tilsæt så flåede tomater, oregano og salt. Lad saucen simre i 10 minutter.

Fordel tomatsauce efterfulgt af kartoffel- og løgskiver, oliven, tørret samt frisk rosmarin på pizzaerne. Bag dem i 10-15 minutter, eller til kartoflerne er møre.

Mine tilføjelser
– Det er meget nemt at brede dejen ud, hvis man bruger bagsiden af en ske, der dyppes i koldt vand.
– Mine bunde blev lidt for tykke efter min mening, så næste gang vil jeg bruge to bageplader, så der er plads til at gøre bundene tyndere (og dermed større). Måske evt. lave seks minipizzaer i stedet for fire.
– Jeg brugte kun cirka halvdelen af tomatsaucen, men heldigvis kan sådanne ting sagtens fryses, så jeg har til næste gang, jeg skal lave dejlig pizza.

Minipizzaer med kartofler og rosmarin på kikærtebund

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag