Et billede, der blev taget 5 km før mål til Storebælt Naturmarathon – min hidtil største løbeoplevelse

Okay. Så er jeg startet op med min løbetræner Michael igen. Eller. Han sendte mig et program for sidste uge og jeg fulgte det overhovedet ikke. Torsdag skulle jeg have været til fællestræning, men aflyste fordi det var lige koldt, mørkt og glat nok. Desuden har jeg ikke løbet en eneste kilometer siden den 1. september 2016, og tænkte, at det nok var bedst, hvis min første tur blev i mit eget selskab. Dagen efter hoppede jeg så i løbeskoene. Programmet sagde sneglefart og langt og selvom jeg ikke løb hurtigere end jeg “måtte”, var det ubeskriveligt hårdt og jeg måtte opgive halvvejs. Måske er det bare ikke en særlig god taktik at starte en udendørsaktivitet op efter længere tids pause, når det er glat, koldt og snevejr? For mig går det ihvertfald ikke skide godt, da jeg ikke har været i løbeskoene siden. Selvom himlen har været blå og solen har skinnet, så har det været og er stadigvæk forbandet koldt og jeg kan simpelthen ikke få lettet røven fra sengen, hvori jeg bruger ufatteligt meget tid, da jeg for tiden hverken har spisebord, stole eller sofa.

I går gik jeg så i tænkeboks. Hvis jeg ikke får løbet særlig meget, hvad skal jeg så? For noget skal jeg altså! Jeg har været medlem af et fitnesscenter on/off siden gymnasietiden og det har bare aldrig rigtig grebet mig. Før jeg rejste opsagde jeg mit medlemsskab i Fitness World og lovede mig selv, at jeg aldrig mere ville melde mig ind igen. Det har for mig alle dage været spild af penge, da jeg i snit ikke engang har formået at tjekke ind én gang om måneden.

SÅ! Nu har jeg gjort noget andet. Jeg har “købt” en gratis prøvetime i YO studios KBH og meldt mig til et hold i morgen aften. Og jeg glæder mig! Det smarte ved YO er, at man kan købe et klippekort fremfor et månedligt medlemsskab og man betaler dermed kun, når man booker et hold. Derudover kan man både dyrke yoga, styrke og dans hvoraf jeg nok kommer til at holde mig til de to første – rytme har aldrig været min stærke side. Min plan er, at hvis jeg kan lide prøvetimen, så køber jeg et 10-turs klippekort. Aftalen med mig selv bliver så, at jeg skal afsted til mindst ét hold om ugen. Det lyder da ret overskueligt, ikke?

Men hvad så med løbetræningen, spørg du? Jo, jeg vil stadigvæk modtage programmer fra Michael, for jeg er fast besluttet på, at få min løbemotivation tilbage. Vi har aftalt, at her til at starte med skal turene være korte, da alt over 10 km virker fuldstændig uoverskueligt for mig. Derudover skal jeg “kun” have tre løbedage på programmet om ugen fremfor de fire, jeg havde før. Min hemmelige aftale med mig selv er så, at hvis jeg blot kommer afsted to gange om ugen, så er det en succes. Og jeg starter i dag. Lige nu! Sidder faktisk i skrivende stund i mit løbetøj – i sengen, selvfølgelig. Afsted med mig. NU!

Hvordan holder du motivationen oppe her i kulden?

Update 45 minutter efter, at der blev trykket “udgiv” på dette indlæg: Mission accomplished! 5 km løbet i sneglefart i det smukkeste (koldeste) vintervejr! Jeg er sej!

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip