Gammeldags fastelavnsboller

I sidste weekend skulle jeg en masse praktisk sammen med min familie, så jeg tænkte, at nu hvor vi skulle arbejde så hårdt, så skulle vi da have lidt sødt til eftermiddagskaffen, ikke? Og kan man andet end at bage fastelavnsboller i denne måned? Jeg bagte disse gammeldags fastelavnsboller med hjemmelavet vaniljecreme og remonce og jeg snød faktisk lidt, for opskriften er næsten identisk med denne fantastiske opskrift. Denne gang lavede jeg bare en skøn remonce at komme i i stedet for nougat, men både opskriften på dej og vaniljecreme er altså den samme. If it ain’t broke, don’t fix it, right? Og husk, at det er fastelavn i morgen, så det er ved at være sidste chance for at bage skønne fastelavnsboller for i år!

Læs også: Skønne fastelavnsboller med hjemmelavet vaniljecreme og nougat

Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller med hjemmelavet vaniljecreme og remonce
12-14 stk.

Dej
100 gram smør
2 dl mælk
25 gram gær
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
500 g hvedemel

Remonce
85 gram sukker
85 gram marcipan
75 gram blødt smør

Vaniljecreme
½ vaniljestang
1 æg
1 spsk. sukker
2 spsk. Maizena
2,5 dl mælk

Glasur
150 gram flormelis
3-4 spsk. vand

Dej
Smelt smøren og rør mælken og efterfølgende gæren ud heri. Når gæren er opløst tilsættes sukker, salt og kardemomme og til sidst røres melet i lidt af gangen. Lad dejen hæve i en times tid til dobbelt størrelse.

Remonce
Ælt sukker, marcipan og blødt smør samme til en ensartet masse.

Vaniljecreme
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Varm mælken op sammen med den tomme vaniljestang til den næsten koger. Pisk vaniljekorn, æg, sukker og maizena godt sammen og når mælken koger hældes mælken (og tom vaniljestang) i æggemassen imens der piskes. Hæld massen tilbage i gryden og opvarm den langsom under omrøring. Når massen er blevet tyk og cremet tages den af varmen og så skal den bare i køleskabet og køle helt af.

Når dejen har hævet til dobbelt størrelse deles den i to. Først rulles den ene halvdel ud og skæres derefter ud i firkanter på cirka 10 x 10 cm. Læg en smule remonce og en klat creme på hver firkant, fold hjørnerne ind over og tryk kanterne godt sammen. Læg fastelavnsbollerne på en bageplade beklædt med bagepapir med samlingerne nedad. Gør det samme med den anden halvdel af dejen. Lad bollerne hæve i en halv times tid før de pensles med lidt mælk og bages ved 200 grader i 15-20 minutter. Jeg havde en lille smule dej i overskud, som jeg bare formede til boller og bagte med.

Glasur
Flormelis og vand blandes til en fast glasur og når fastelavnsbollerne er kølet helt af pyntes de med glasuren.

Gammeldags fastelavnsboller

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip