Hvad lavede I den 1. januar? Jeg var på safari! 
Som jeg skrev HER resulterede min meget stille og rolige nytårsaften i nul tømmermænd dagen derpå, hvilket egentlig passede mig rigtig fint, vores planer taget i betragtning. Vi blev hentet af vores chauffør klokken 9.00 og kørte så de omkring 100 kilometer fra Unawatuna til Udawalawe. Turen tog omkring tre timer, da vejene var meget snoede og smalle, hvilket lige gav os et par timer til at slappe af på hotellet før der kom en jeep og hentede os ved tre-tiden.

Jeepen var til seks personer, men vi havde den helt for os selv! Vi kørte hen til nationalparken, købte billetter og så var vi ellers i gang. Naturen i parken var fantastisk flot og fugle var der uendeligt mange forskellige af. Ud over farverige fugle så vi en masse bøfler, en krokodille, en skildpadde, hjorte og mere end hundrede elefanter. Parken er godt nok kendt for sine mange elefanter, men selv vores guide mente, at vi var heldige at se så mange! Elefanterne kom meget tæt på – til tider måske endda lidt for tæt efter min mening, men jeg er jo også en kæmpe bangebuks. Efter godt og vel tre timer i parken blev vi kørt tilbage til hotellet med mere end 500 billeder på kameraet. Det havde været en dejlig dag!

I går gik turen så videre til Nuwara Eliya, hvor vi befinder os i skrivende stund. Planen var, at vi i morges skulle have været i Horton Plains National Park, hvori vi skulle være gået til “World’s End”. Det skulle efter sigende være en utrolig flot tur, men desværre er Magnus blevet nedlagt af influenza, så hele dagen i dag er bare blevet brugt på hotelværelset. I morgen går turen til Adam’s Peak og vi krydser fingre for, at Magnus er frisk nok til tage turen hele vejen til toppen – en tur, der vist nok skulle være ret hård for de små lårbasser.

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag