Pølsehorn

I morgen starter min kæreste på arbejde efter næsten fire måneders orlov. Jeg tror nok, at han glæder sig til at komme igang igen, men jeg tror nu også, at det bliver hårdt. Jeg spurgte ham, hvad vi skulle købe ind til hans madpakke og hans svar kom uden tøven – pølsehorn. Det betød jo så, at jeg her til formiddag måtte i køkkenet og bage. Det gjorde mig ikke spor, for lige præcis dét at stå i mit eget køkken, er jo noget af det, jeg har savnet allermest. Desværre opdagede jeg, at min kære røremaskine ikke stod på sin plads, hvilket så måtte betyde, at den ligger i en af de mange, mange flyttekasser, vi endnu ikke har fået hentet. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har æltet en dej i hånden, men det gik nu fint. Resultatet af mine anstrengelser blev heldigvis hurtigt godkendt af min pølsehornselskende kæreste, der nuppede en enkelt fra bagepladen, så snart jeg tog den ud af ovnen.

Læs også: Grøntsagspølsehorn

Pølsehorn

Pølsehorn
16 stk.

25 gram gær
1,5 dl lunkent vand
1 dl yoghurt
1 spsk. olivenolie
1 æg
2 spsk. sukker
1 tsk. salt
200 gram grahamsmel
250 gram hvedemel + evt. lidt mere

8 kvalitetspølser, halveret
Ketchup
1 æg til pensling
Diverse kerner til drys (jeg brugte blå birkes og solsikkekerner)

Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter yoghurt, olivenolie, æg, sukker og salt. Tilsæt melet lidt af gangen og ælt godt igennem – er du den heldige ejer af en røremaskine, så giv dejen 10 minutters tid. Sæt dejen til at hæve en times tid før den deles i to. Rul først den ene halvdel ud til en cirkel og skær cirklen ud i 8 trekantede stykker. Læg en stribe ketchup i den brede ende, placer pølsen ovenpå og rul. Placér pølsehornene på en bageplade beklædt med bagepapir med samlingen nedad. Pensl med æg, drys med kerner og lad dem efterhæve en halv times tid. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.

Pølsehorn

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip