I dag er det præcis en uge siden, at vi landede i Københavns Lufthavn efter 3,5 måned udenlands. Den seneste uge har været hård på mange måder, hvilket jeg også skrev lidt om HER, men det er alligevel rart at være hjemme. Der er flere, der har spurgt efter backpacker-tips, så jeg har prøvet at fatte en lille liste over de ting, som jeg ikke selv havde tænkt over, men var ufattelig glad for, at andre havde sagt, at jeg skulle tage med. Nogle af punkterne omhandler selvfølgelig også de ting, som jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig, inden jeg tog afsted, eller ting, som jeg faktisk var blevet fortalt, men ikke lyttede til. Sidstnævnte gælder især det sidste punkt…

Har du selv et godt backpacker-tip? Så del det endelig i kommentarfeltet!

Mine bedste backpacker-tips:

Brug Tripadviser!
…men husk at læse anmeldelserne. Jeg plejede at læse de første par anmeldelser + de frygtelige anmeldelser. Oftest betyder en dårlig vurdering blot, at kunden har været uheldig eller brokket sig over noget som hotellet/restauranten overhovedet ikke kunne gøre noget ved.

Læg et budget!
…og hold regnskab. Jeg lavede dagligt, ugentlig og månedligt regnskab. Hverken alle dage eller alle uger holdt budgettet, men månedligt set gik det cirka lige op og det var rart at kunne følge lidt med i, hvor pengene forsvandt hen.

Undersøg priserne!
I Asien er det især taxa- og tuk-tuk-chaufførerne, der tager røven på folk. Undersøg på nettet eller i bøgerne fra Lonely Planet, hvad en tur ala den du skal tage koster, så du slipper for at tage transport til overpris.

“Stjæl” de små håndsæber på de hoteller, der tilbyder!
Og brug dem på de hoteller, der ikke ligger sæber frem. De fylder og vejer mindre end en dunk med flydende håndsæbe.

Tag en stikdåse med!
Det er ikke stikkontakter, der er flest af på hotelværelserne og så har du derudover kun brug for en enkel omformer.

Køb et SIM-kort
Det er hamrende billigt og helt fantastisk og til tider næsten livsreddende, at kunne gå på nettet hvor som helst og når som helst.

Tag en sovepose med!
Vi havde tynde bomuldssoveposer med, som vi brugte, når det hotel vi havnede på ikke lige havde de lækreste lagener. Derudover var de guld værd, da vi blev ramt af madforgiftning og på skift overnattede på badeværelset – sådan et badeværelsesgulv er og blive pisse koldt – også i Asien.

Tag en lille hovedpude med!
Den bliver din bedste ven på de lang bus- og togture og vejer næsten ingenting.

Tag en masse US dollars med!
I Vietnam spiser de dollars! Eller, man kan ihvertfald ikke købe nogle nogen steder. Ved grænseovergange tager de kun imod US dollars og i fx Cambodja bruger de US dollars på lige fod med deres egen valuta.

Husk en kasket!
…og husk at bruge den uanset hvor dum du ser ud med hat! Især hvis du fx skal sejle i kajak i flere timer – det bliver man pænt meget solbrændt i ansigtet af…

Husk vandtætte poser – både hjemmefra men også, når du tager på små ture!
Du ved aldrig hvornår regnen kommer og fx kameraer er generelt ikke så glade for vand.

Husk toiletpapir og håndsprit!
Hav altid en rulle toiletpapir eller en pakke kleenex på dig. I Asien er hverken papir eller håndsæbe noget, der med sikkerhed er at finde på toiletterne.

Pak let!
Pak hvad du skal have med og sorter halvdelen fra! Man har brug for langt mindre end man tror. Vi sendte en pakke på 12 kg hjem med de ting, som vi havde taget for meget med – dumt!

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag