Jeg er blevet helt vild med at lave lister over alt muligt personligt og ligegyldigt. I dag handler listen om det at være kommet hjem til dejlige Danmark efter lang tid udenlands, for det har altså ikke været sådan lige til. Pludselig kører bilerne i den “rigtige” side af vejen og de førhen sure daglige pligter er blevet næsten hyggelige. Hvor længe mon sidstnævnte varer ved?

Er du også vild med personlige ligegyldige lister, så læs for eksempel denne om 10 ting, der trods alt har været rare at komme hjem til eller denne om ting jeg undrer mig over, når jeg ikke kan sove.

Man ved, at man har været i udlandet længe, når…
– man er i tvivl om hvilken vej man skal kigge før man går over vejen.
– man pludselig kan se det hyggelige i at tage opvasken.
– man havde glemt, hvor dårligt langt det meste nye danske musik er. Det er jo pinligt!
– man havde glemt hvor godt dansk postevand smager.
– man næsten ikke kan kende sin by på grund af alle de nyåbnede spisesteder og kaffebarer.
– man havde glemt, hvor uundværlig en cykel er i København. Note to self: Få så hentet den jernhest!
– man ikke længere kan drikke sin kaffe uden mælk fordi man er vand til sød kaffe med en masse dejlig kondenseret mælk.
– man havde glemt, hvor irriterende det er at skulle bruge 5 minutter på at blive sikker på, at komfuret nu også er helt slukket, inden man smækker hoveddøren bag sig.
– ens ellers helt ustyrlige søde tand pludselig er til at styre. Jeg troede, at jeg skulle plyndre en bland-selv slik butik som noget af det første, men det er altså endnu ikke sket – og jeg har ærlig talt heller ikke haft sådan rigtig lyst til at gøre det.
– man havde glemt, hvor stor en lykke det er, at åbne en helt perfekt avocado.

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag