Hej alle sammen! Mit navn er Maria Vestergaard og jeg blogger på mariavestergaard.dk. Først og fremmest er jeg umådelig taknemmelig for, at jeg må dele opskriften på denne indiske karrygryde på denne fine blog. Som madblogger bruger jeg selv uanede mængder af tid, på at læse og finde inspiration på andre blogs, og hvis mine egne opskrifter også kan inspirere andre, så er jeg et lykkeligt mad-elskende-individ.

Vi elsker mad hjemme hos os, og det er absolut i alle sine afskygninger. Jeg elsker at lave mad, men jeg synes også, at det er enormt bekvemt, at spise ude eller tage maden med hjem. For tiden er indisk take away vores absolut favorit, og jeg har længe selv ønsket at begive mig ud i indisk madlavning. Derfor lavede jeg for nyligt en indisk karrygryde, som faktisk er vegetarisk! Denne ret er fyldt med smag og dybde, så man ikke engang opdager, at kødet “mangler”. En ny favorit er født!

Indisk karrygryde med sweet potatoes
4 personer

400 gram søde kartofler
1 rødløg
Olivenolie til stegning
1 dåse hakkede tomater
2 spsk. karrypasta
1 grøntsagsbullionterning
1 dåse kikærter
1 dåse kokosmælk
Cirka 5 cm ingefær
1 rød chili
200 gram frisk spinat
1/2 citron
Salt

Tilbehør: ris og evt. lidt natural yoghurt

Skyl kartoflerne grundigt og skær dem i store stykker. Steg dem i en gryde med olie, til de får en lysebrun farve. Snit et rødløg, og hak chili og ingefær fint. Tilsæt det til gryden sammen med hakkede tomater, bullionterning, karrypasta og kikærter. Lad retten simre til kartoflerne og kikærterne er blevet bløde. Tjek ved at stikke en gaffel i kartoflerne. Tilsæt kokosmælk og spinat, og smag til med salt og citron til sidst. Server retten med ris og yoghurt.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip