Da vi ankom til vores hotel ved foden af Adam’s Peak i onsdags, var det tvivlsomt om vi ville nå toppen. Magnus var og er stadigvæk hårdt ramt af influenza og tanken om at skulle gå turen til toppen alene var ikke just tiltrækkende. Tidligt på aftenen besluttede jeg mig dog for at gøre det. Jeg talte lidt med personalet på hotellet og de forsikrede mig om, at det var umuligt at fare vild, at det var sikkert og at jeg sagtens kunne.

Adam’s Peak er et meget religiøst sted for både buddhister, hinduister, kristne og muslimer, men det er især buddhistiske pilgrimme og turister som jeg, der tager turen til toppen. De fleste går turen om natten, ser solopgangen fra toppen og går så ned igen inden det bliver alt for varmt. På hotellet anbefalede de, at man startede derfra klokken to om natten, så det gjorde jeg da!

Jeg er ret bange for mørke, så allerede da jeg 01:57 stod helt alene på den bælgmørke vej foran hotellet, var jeg tæt på at opgive. Jeg tog mig dog sammen og begyndte at gå. Opstigningens startpunkt lå cirka 1 km fra hotellet og jo tættere jeg kom på startpunktet, jo flere mennesker mødte jeg og jo mere lys var der på vejen. De første par kilometer af opstigningen gik strygende og jeg tog mig selv i at tænke, at dem der sagde den her tur var hård, virkelig måtte være ude af form. Selvfølgelig gik det opad og der var da også et par trin her og der, men hårdt ville jeg altså ikke kalde det.

Efter én time havde jeg nok gået cirka 2/3 af turen og selvom jeg var begyndt at blive en smule træt og sulten, var jeg ved godt mod. Dette holdt dog ikke ved særligt længe, for den sidste tredjedel af turen viste sig ikke at være spor sjov. Det gik bare op og op og op, jeg svedte selvom det var hundekoldt og jeg var pokkers sulten. Hvem begiver sig dog også ud i sådan et projekt på tom mave?! Det hele var bare virkelig træls! Jeg vil tusind gange hellere løbe endnu et marathon end at tage den tur igen. Puha! I alt tog det mig 2 timer og 40 minutter at gå de 7 km og 5831 trin opad bjerget.

På toppen af Adam’s Peak ligger et tempel og for at komme derind, skulle man selvfølgelig have skoene af. Havde jeg tænkt over det? Nej. Havde jeg ekstra tykke sokker med? Nej. Var mine tæer blevet til istapper inden der var gået fem minutter? Ja. Jeg gik en kort tur rundt om templet før jeg satte mig på en kold stentrappe sammen med alle de andre. Jeg pakkede mig godt ind i alt det tøj jeg havde taget med, krøb sammen i min tynde bomuldsovepose og ventede. Efter en times tid begyndte det at lysne og den smukkeste solopgang, som overhovedet ikke kommer til sin ret på disse billeder, begyndte. Pludselig var turen op sjovt nok det hele værd.

Nedturen var selvfølgelig både en del sjovere, hurtigere og flottere end opturen, og jeg var både træt, glad, stolt og virkelig sulten, da jeg endelig nåede hotellet. Sikke en begivenhedsrig nat, det havde været!

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip