Jeg slog øjnene op klokken tre i nat og var lysvågen. Det gør jeg næsten hver nat efterhånden. Ofte er det mareridt om småkravl, der har indtaget mit hotelværelse, der er årsagen, selvom der selvfølgelig intet er, når jeg tænder lyset. Jeg prøvede ihærdigt at falde i søvn igen, men omkring klokken fire gav jeg op. Tanker om alt mellem himmel og jord begyndte at rumstere i mit hoved og det kom der denne lille liste ud af.

Når jeg ikke kan sove, undrer jeg mig over…
…hvorfor folk altid skal stoppe op forenden af en rulletrappe.
…om jeg snart skulle prøve det der SKAM og om jeg overhovedet kan forstå en bønne – hverken svensk eller norsk har nogensinde været min stærke side…
…om der ikke snart bliver udgivet nogle lidt mere inspirerende indlæg her i blogland – det er jo konkurrencer det hele!?
…hvornår pokker jeg fik den tanke, at det var en god idé at holde jul langt væk hjemmefra. Hjemveen begynder at kunne mærkes her en uges tid før juleaften.
…hvordan imaginære kakerlakker, edderkopper og sengelus kan blive ved med at holde mig vågen om natten imens min søde kæreste bobler så misundelsesværdigt ved min side.
…hvordan pokker min kæreste og jeg kan have taget så mange billeder under vores rejse, at vi nu er ved at løbe tør for plads på både vores mange medbragte SD-kort, computer og eksterne harddisk.
…hvorfor der skal være så satans koldt i lufthavne, shoppingcentre, busser og toge, når det er 30+ grader varmt udenfor. Man tænker jo ikke lige over at tage fleecen med, når man fx går på jagt efter en gerne billig, men stadigvæk ægte og ubrugt SSD-harddisk til de førnævnte mange billeder.
…hvordan det kan være så pokkers svært at lave ordenlige pandekager og hvordan man kan tillade sig kun at servere en halv vaffel, når der i menukortet klart er afbilledet en hel.
…hvorfor jeg ikke kan fordrage ordene stjerneanis, forløsning og gennemblødt.
…om der findes en dansk blog ud over min egen, hvorpå man lige i øjeblikket ikke kan vinde den nyeste Nespresso maskine.
…om jeg mon får serveret noget, der bare tilnærmelsesvis kunne minde om julemad den 24. december.
…om jeg mon bliver skuffet over Maldiverne.
…hvorfor man ikke bare har uendelige liv i Candy Crush.
…hvordan vi kan have boet seks nætter på et hotel med pool uden at have været i vandet en eneste gang.
…hvorfor konceptet bland-selv slik, som vi kender det, ikke er nået til Asien.
…om jeg måske skulle lære at hækle.
…hvornår klokken er mange nok til, at det er okay at vække ham den sovende ved min side. Jeg er sulten.

  • Jeg kunne serist leve af koldskl koldskl
  • I dag bagte jeg disse chokolademuffins s jeg har lidt
  • Sdan en lille strrelse krver utrolig meget udstyr P bloggen
  • Jeg har s lidt grnne fingre at selv mine kaktusser
  • Jordbrssonen er over os og der er virkelig mange der
  • Her har vi fet hjemmelavet pizza til aftensmad Hvad har
  • Nemt med nemt p Koteletter med brun farin hvidlg og
  • Lykken er nr der er rester til frokost Indisk chicken