Nytår er lig med bobler, kransekage og nytårsforsæt. Jeg hopper for første gang ind i et nyt år uden for Danmarks grænser og uden planer for, hvad jeg i det kommende år skal fylde min hverdag ud med. Vi kommer hjem fra vores 3,5 måned lange rejse fredag den 20. januar. Vi kommer hjem til en helt tom lejlighed og når min kæreste begynder på job om onsdagen bliver jeg formentlig hjemme, søger jobs i vildskab og pakker flyttekasser ud. Hvad der skal ske derfra kan kun tiden vise.

Læs også: Et tilbageblik

Nytårsforsæt har jeg haft så længe jeg kan huske. Mine nytårsforsæt for 2015 handlede om, at jeg ville lære at lave pull-ups, løbe et halvmarathon, gå en masse skridt og læse en masse bøger. Mine nytårsforsæt for 2016 handlede igen om skridt og pull-ups, men også om at lære at drikke mere vand, om at løbe et marathon, blive færdiguddannet farmaceut og om at komme ud og rejse. Jeg kan stadigvæk ikke lave pull-ups, jeg er holdt op med at tracke mine skridt og jeg drkker nok heller ikke nok vand. Til gengæld har jeg løbet mange halvmarathons, et enkelt marathon, er blevet færdiguddannet farmaceut og er i den grad kommet ud at rejse. Nogen nytårsforsæt lykkedes og andre gør ikke – sådan er det bare. Jeg laver nytårsforsæt fordi jeg synes, at det er rart at reflektere, drømme og ønske og et årsskifte er bare det perfekte tidspunkt at gøre det på!

Mine nytårsforsæt for 2017:

  • Jeg vil have mig et job – og jeg vil blive god til mit arbejde.
  • Jeg vil starte med at løbe igen. Jeg vil løbe et halvmarathon – og gerne et marathon, hvis træningen og kroppen tillader det.
  • Jeg vil blive bedre til at fotografere, jeg vil tage på fotokurser, jeg vil udvikle mig som blogger og jeg vil blogge så meget og så godt som muligt.
  • Jeg vil blive bedre til at sige “pyt”, tage tingene mere som de kommer, lade være med at bekymre mig så meget om fremtiden og blive bedre til at leve i nuet.
  • Jeg vil blive bedre til at opleve i min hverdag, tage min kæreste i hånden og gå på opdagelse i København. Jeg vil blive bedre til at tage små afbræk i hverdagen, tage på weekend get aways og forkæle mig selv.

Godt nytår alle sammen! 🙂

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag