Ho Chi Minh City

Vores Vietnam Road Trip sluttede, da vi den 27. november ankom til Ho Chi Minh City. Efter 20 dage “on the road” var det blevet tid til at sælge vores scootere og tage på nye eventyr. Vi startede med at tage et par rolige dage i Ho Chi Minh City og hold nu helt op hvor var det lækkert at have en fast base et par dage. Selvom det har været helt fantastisk at køre landet tyndt, så har det også været hårdt hele tiden at være på farten og kun sove det samme sted en enkelt nat eller måske to.

Læs også: Vietnam Road Trip del 3

ho-chi-minh-city-3

Dagene i Ho Chi Minh blev brugt på at få solgt vores scootere og opleve byen til fods. Vi vandrede byen tynd, tog lokalbussen til den kinesiske bydel, brugte mange timer på 49. etage af Bitexco Financial Tower og besøgte også de berømte Cu Chi tunneller. Sidstnævnte var virkelig turistet og kunne slet ikke sammenlignes med de tunneller vi besøgte i den demilitariserede zone. Til gengæld fik vi begge skudt med en M16 riffel – noget især Magnus havde set vældig meget frem til.

Læs også: Den demilitariserede zone (DMZ)

ho-chi-minh-city-7

ho-chi-minh-city-10

ho-chi-minh-city-11

ho-chi-minh-city-1

ho-chi-minh-city-4

ho-chi-minh-city-5

ho-chi-minh-city-12

Efter et par dage i Ho Chi Minh City gik turen til Mekong deltaet og derfra videre til Phnom Penh i Cambodja. Turen havde vi booket hjemmefra og det havde vi egentlig lidt fortrudt. Et par uger tidligere havde vi endda prøvet at afbestille den, men fik at vide, at vi kun ville kunne få 25 % af prisen refunderet hvorfor vi valgte at tage på turen som planlagt. Vi havde egen chauffør og guide og transporten foregik i en firhjulstrækker, hvilket ikke kunne have været meget bedre. Den første dag blev vi hentet på vores hotel og kørt til byen Cai Be. Her hoppede vi så ombord på en lille båd og brugte resten af formiddagen på Mekong floden. Vi besøgte blandt andet en workshop, hvor de lavede lækkerier med ris og kokossukker og vi fik en skøn frokost. Om eftermiddagen kørte vi til Cant Tho, hvor vi overnattede.

mekong-delta-2

mekong-delta-3

mekong-delta-4

mekong-delta-5

mekong-delta-6

mekong-delta-9

mekong-delta-10

Næste dag besøgte vi et flydende marked, en kakao-plantage og en workshop, hvor de lavede rispapir og -nudler. Efter frokost kørte vi til Chao Doc, hvor vi overnattede før vi tidligt næste morgen hoppede ombord på en speedbåd, der skulle sejle os til Phnom Penh. Grænseovergangen var et cirkus uden lige og det tog os over to timer at komme ud af Vietnam, over ingenmandsland og ind i Cambodja, men det lykkedes da og fem timer senere var vi så endelig fremme i Phnom Penh.

mekong-delta-11

mekong-delta-14 mekong-delta-12

mekong-delta-13

Alt i alt var turen fra Ho Chi Minh City til Phnom Penh via Mekong deltaet egentlig fin nok og vi fik set nogen ting, vi nok ellers ikke ville have set. Havde vi ikke købt turen hjemmefra, havde vi nok bare taget direkte fra Ho Chi Minh City til Phnom Penh og derved sparet både tid og penge uden at være gået glip af det helt vilde.

mekong-delta-7

mekong-delta-8

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip