Æbleskiver 2

Hvert år i december plejer jeg at invitere venner og familie til julehygge med hjemmelavede æbleskiver og det er altid super hyggeligt. I år bliver det af gode grunde ikke til noget, men derfor synes jeg da ikke, at I skal snydes og her kommer derfor en repost af den opskrift, jeg altid bruger. Æbleskiverne er absolut ikke sunde, ernæringsforbedrede eller sukkerfrie, men de er præcis som æbleskiver skal være. De er nemlig tilpas søde, bløde og luftige – og så bliver de pæne og runde og klasker ikke sammen selvom de bliver kolde.

Æbleskiver 1

Æbleskiver
Cirka 40 æbleskiver

2 æg
3 spsk. sukker
4 dl kærnemælk
250 gram hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. natron
Smør til stegning

Flourmelis og din yndlingsmarmelade til at dyppe i

Del æggene i hvider og blommer og pisk æggehviderne stive. Pisk æggeblommerne med sukker, kærnemælk, hvedemel, salt og natron og vend til sidst æggehviderne forsigtigt i. Steg æbleskiverne ved at fylde hullerne i æbleskivepanden med dej. Så snart du kan, vender du æbleskiverne 90 grader med en kødnål. Vent et halvt minuts tid og vend dem så 90 grader igen. Mens æbleskiverne steger færdigt vender du dem ofte, så de bliver helt fine og runde.

Æbleskiver 2

  • I dag er der prcis seks dage til jeg kan
  • Biksemad gr man aldrig galt i byen med Hvad str
  • Denne sknne trte med grskar champignon og timian har ramt
  • Browniecookies med karamel og havsalt browniecookies deterjofredag
  • Jeg har netop ltet en dej sammen til plsehorn s
  • S er madplanenen for nste uge oppe p bloggen Den
  • Der er ikke meget hokus pokus over disse dadelkugler men
  • Havregrd er ikke bare havregrd og det behver bestemt heller