Road trip

I går nåede vi til Ho Chi Minh City! På 20 dage har vi kørt 1805 kilometer på hver vores scooter og det har hverken været nemmere eller billigere end hvis vi havde taget tog og bus, men det har været tusinde gange sjovere og mere udfordrende og vi har set de dele af Vietnam, hvor turistbusserne aldrig kommer. Her får I en beskrivelse af den sidste del af vores Vietnam Road Trip.

Læs også: Vietnam Road Trip del 1 og Vietnam Road Trip del 2

Road trip

Vi forlod Hoi An den 20. november og satte kursen mod Quang Ngai. Vi kørte af den forfærdelige Highway 1 hele dagen og vejens kvalitet var meget svingende og der var meget vejarbejde. På et tidspunkt kørte vi et sted, hvor vejen var fyldt med huller, der selvfølgelig var fyldt med vand. En modkørende lastbil drønede igennem og indholdet fra et helt vandhul skyllede ind over mig – jeg var gennemblødt! Typisk!

Læs også: Postkort fra Hoi An

Road trip

Road trip

Vi nåede frem til Quang Ngai ved 13-tiden. Vi havde besluttet at tage toget fra Quang Ngai til Nha Trang for at spare to-tre køredage, så vi kørte direkte til togstationen for at købe billetter. Det hele var lidt besværligt, da vi jo gerne ville have scooterne med toget og ingen af medarbejderne på stationen kunne særlig meget engelsk. Vores plan var, at vi ville tage toget sent om aftenen, så vi kunne være i Nha Trang tidligt næste morgen. En kvinde i billetlugen sendte os hen til et lille kontor. Her prøvede vi at forklare medarbejderen, at vi gerne ville til Nha Trang og at vi gerne ville have scooterne med, men altså først om aftenen. Det hele var meget forvirrende og inden vi fik set os om havde den flinke medarbejder og et par mænd taget sidespejlende af vores scootere, ødelagt det ene af Magnus’, taget lidt benzin ud af Magnus’ tank og læsset scooterne på et tog. Alt i mens prøvede vi at forklare dem, at det altså ikke var nu vi skulle med toget og at vi ingen billetter havde. Vi nåede kun lige akkurat at få scooterne af toget inden det kørte. Det viste sig, at det kun var med dette tog, der kørte omkring klokken 13 hver dag, at man kunne få sin scooter med og den flinke mand havde derfor skyndt sig alt hvad han kunne, så vi kunne nå med toget. Det hele endte med at vi fik købt billetter til næste dag klokken 13 – både til os og til scooterne. Sikke da en fest!

Dét, at vi først kunne komme afsted næste dag gjorde, at vi blev nødt til at finde et sted at overnatte. Vi kørte til et hotel, tjekkede ind og gik så ud for at få lidt frokost. Byen var meget lille og meget lidt turistet. Vi fandt et sted, men fattede ingenting af menukortet. Vi google-translatede ”ingen fisk” og viste det til tjeneren – hun lignede en der forstod og gik. Kort efter kom hun tilbage med to virkelig varme supper med skaldyr og nudler. Det var stærkt, men smagte virkelig godt! Senere var vi på den igen, da vi jo også skulle have aftensmad. Igen kunne ingen engelsk, men vi fik peget på et billede af noget med lidt kød, grønt og pomfritter og det fik vi så. Det var en super mærkelig restaurant vi spiste på og alle de andre gæsterne smed bare deres skrald på gulvet, der derfor flød med tomme dåser, papir og madrester – sådan gør man åbenbart her?

road trip

road trip

Næste morgen stod vi tidligt op og kørte afsted mod monumentet Son My. Det lå cirka 10 km fra hotellet, men på vejen derud løb vi selvfølgelig tør for internet på mobilen. Da vi kom frem til stedet, som GPS’en sagde var det rigtige, kunne vi overhovedet ikke finde noget, der kunne ligne det vi ledte efter. Vi endte med at køre rundt i området i næsten en time og måtte til sidst holde ind ved en tattoo-butik og låne deres WiFi. Vi viste et billede af monumentet og en sød dame viste os den vej vi kom fra. Vi prøvede at køre lidt derned af og spurgte så en ældre mand. Han pegede, at vi skulle længere endnu, men at vi var på rette vej. Vi kørte videre og endelig fandt vi det! Monumentet var omkranset af en hel landsby – eller resterne deraf. I 1968 havde amerikanske soldater nemlig brændt hele landsbyen ned og dræbt 300-500 civile (alt efter hvem du spørg). Grunden til massakren er uklar og vi gik derfra med en lille knude i maven.

Road trip

road-trip-8

road-trip-9

Klokken blev mange og vi skulle afsted med toget. Vi kørte til stationen og fik tjekket vores scootere ind. Dagen forinden havde vi fået at vide at det kostede 220.000 Dong per scooter, men nu skulle vi pludselig betale 640.000 Dong for dem begge – og ingen kunne engelsk nok til at fortælle os hvorfor. Oven i det tømte de så vores tanke for benzin og vores to fulde reserveflasker måtte vi heller ikke få med. Toget kom og vi hoppede om bord. Det var ikke ligefrem luksus, men det var okay og der var fint med plads. Turen tog 7,5 time og omkring klokken 20.30 var vi fremme i Nha Trang. Vi stod af toget og gik på jagt efter vores scootere. En kvinde tog os ind på et kontor og sagde vi nu skulle betale 100.000 Dong mere. Vi forstod ikke helt hvorfor og hun kunne selvfølgelig heller ikke engelsk, men med google-translate fandt vi ud af, at det var betaling for, at de havde taget vores scootere af toget. Frækt! Derudover ville de heller ikke give os noget som helst benzin og det virkede som om, at jo flere spørgsmål vi stillede, jo mindre engelsk kunne de. Vi gav op, kørte direkte til den nærmeste tankstation og derfra videre til vores hotel. Bagefter fandt vi hvad der så ud til at være en fin vestlig restaurant og bestilte to burgere. Det skulle vi aldrig have gjort! Klokken 1 om natten vågnede Magnus nemlig med en slem madforgiftning. Ingen af os fik sovet særlig meget den nat og hele den næste dag blev brugt på hotelværelset.

road-trip-10

road-trip-11

Den efterfølgende dag havde Magnus heldigvis fået det lidt bedre, så vi besluttede at tage en stille og rolig dag på stranden. Det var så skønt og alt for længe siden, at vi sidst havde haft sand mellem tæerne. Til aften gik vi ud for at få lidt og spise på en velbesøgt vietnamesisk restaurant og på vej hjem kunne jeg mærke, at den var helt gal. Nu var det så blevet min tur… Endnu en søvnløs nat betød, at den næste dag blev endnu en dag på hotelværelset.

road-trip-14

road-trip-13

road-trip-15

Selvom jeg ikke var helt på toppen den efterfølgende dag, besluttede vi alligevel at tage turen til Dalat, da vi allerede nu var to dage forsinket. Det var en helt utrolig smuk tur gennem bjergene – faktisk nok den smukkeste tur på hele vores rute fra Hanoi til Ho Chi Minh City. Vi kom frem til den lille bjergby Dalat, og prøvede at gå lidt på opdagelse i byen. Desværre havde jeg det alt for skidt og det endte med, at Magnus måtte tulle rundt i byen på egen hånd, mens jeg prøvede at få sovet den sidste dårligdom ud.

road trip

road trip

road-trip-27

Næste dag havde jeg det heldigvis bedre og vi pakkede scooterne og kørte mod Bao Loc. Der var ufatteligt meget vejarbejde på ruten, så det tog sin tid, men frem kom vi da. Bao Loc var blot en by, vi skulle overnatte i, da strækningen fra Dalat til Ho Chi Minh City var lige lang nok til en enkelt dag. Dagen efter pakkede vi derfor scooterne for sidste gang og kørte den sidste strækning på vores road trip – en tur på godt og vel 200 km.

road trip

Turen startede med, at vi endte bagerst i en lang parade af biler og scootere, der kørte virkelig langsomt! Hvad det præcis gik ud på, fandt vi aldrig ud af, men der var musik, blomster og mænd i uniformer. Det tog os næsten et kvarter at slippe fri fra paraden, men så kom vi også afsted! Jeg valgte, at vi skulle tage en lille omvej, da det på kortet så ud til at være en lidt mere stille rute. Det jeg så ikke lige vidste var, at der stort set ikke var noget asfalt tilbage på vejen. Det var simpelthen slidt af og underlaget var i stedet blevet til bumlevej med tusindvis af huller, grus og sten, men til gengæld var udsigten helt i top! Vi skulle over et lille bjerg og på vej ned blev vejen heldigvis lidt bedre – nu var der i det mindste asfalt mellem hullerne. Da vi var næsten nede så vi et par, der tydeligvis var på cykelferie. De kørte på en tandem-cykel og var nu på vej op af det stejle bjerg, vi lige var kørt ned af. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine – jeg håbede virkelig, at de var forberedte på, hvad der ventede dem.

road trip

Resten af ruten var et helvede – 80 kilometer lige ud af Highway 1 igennem hvad der mest af alt lignede et kæmpe fabriksområde. Jo tættere på byen vi kom, jo mere trafik kom der selvfølgelig og jeg var ved at gå ud af mit gode skind! Tålmodighed er ikke det jeg har mest af og den vietnamesiske kørestil er ikke god for mine sarte nerver men jeg overlevede heldigvis. 1805 kilometer på scooter sgu!

road trip

road trip

 

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag