road-trip-1

Den 6. november 2016 var dagen hvor vi brugte rundt regnet 15.000.000 (!) vietnamesiske dong på to fine scootere. Planen var, at disse to scootere skulle få os hele vejen fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh City i syd på omkring 21 dage. For mig var det lidt et grænseoverskridende projekt, da jeg nok er den største bangebuks i verden og dårligt nok tør at køre bil på motorvejen derhjemme. Derudover havde jeg aldrig kørt en scooter før og havde kun prøvet at sidde bagpå én en enkelt gang. Min kæreste havde godt nok foreslået, at vi købte en lidt større motorcykel, så jeg blot skulle sidde bagpå, men tanken om, at jeg skulle sidde der uden nogen som helt kontrol over min egen skæbne i over 1500 kilometer, var næsten mere angst-fremkaldende end at skulle køre selv.

road-trip-17

Den 8. november klokken 5.00 begyndte vi så vores road trip. Grunden til det tidlige tidspunkt var, at trafikken i Hanoi er fuldstændig forfærdelig og vi gerne ville nå så langt væk fra byen som muligt, før morgenmyldertrafikken begyndte. Vi kørte og kørte og efter en times tid spurgte Magnus forsigtigt, om vi ikke skulle prøve at få scooterne op og køre 30 km/t. Han synes åbenbart, at vi sneglede os afsted – fartbølle! Men jo, jo, jeg kunne da godt se, at hvis vi skulle nå helt til Ho Chi Minh på tre uger, skulle der nok en smule mere fart på. Det tog os i alt 5 timer og 43 minutter at køre de 124 kilometer, der var fra Hanoi til det første stop på ruten, Ninh Binh. Dette var dog inklusiv en masse små pauser undervejs, for hold da op hvor får man ondt i røven af at sidde så længe på sådan en scooter!

road-trip-19

road-trip-3

road-trip-4

Ninh Binh var ikke en by, der bød på noget særligt, så vi overnattede kun en enkelt nat i byen før vi tidligt næste dag forsatte turen. Kort efter afgang begyndte det at regne helt vildt og det var super koldt. Jeg var iført både en tyk langærmet skjorte, tyk flis, en buff om halsen, lange bukser, regnjakke og regnslag og jeg frøs stadigvæk. Selv Magnus havde flere lag tøj og lange bukser på – og han render ellers rundt i shorts hjemme i DK selvom det efterår og under 10 grader varmt! Vi måtte endda holde ind i en lille landsby og købe to par strikvanter, for det havde vi altså ikke lige taget med hjemmefra. På vejen besøgte vi en kæmpe flot katolsk kirke. Phat Diem, og kort efter besøget holdt det heldigvis op med at regne. Vi gjorde holdt i en lille by, Thanh Hoa, for at spise frokost og for lige at få varmen.

road-trip-5

Efter frokost forsatte turen mod dagens mål, Vinh, men efter cirka to timers kørsel punkterede mit bagdæk selvfølgelig. Vi begyndte at trille tilbage i den forkerte side af vejen (det må man åbenbart godt her), da vi netop var kørt ud af en lille landsby. Vi stoppede op foran et tilfældigt hus og her stod vi lidt for at finde ud af, hvor fanden vi lige skulle gå hen. Inden vi nåede at køre nogen steder kom der en mand ud fra huset. Han kunne ikke et ord engelsk, men vi fik forklaret med kropssprog, tegn og fagter, at vi var punkteret og han fortalte noget med, at han vist nok kunne fikse det. Han sendte en anden mand afsted på en motorcykel og 10 minutter senere kom han tilbage med en tredje mand. Han må have været mekaniker af en slags, for han havde både pumpe og værktøj med. Han tog slangen ud af dækket og fik med tegn og fagter forklaret os, at hullet var for stort til at blive lappet. Han kørte afsted efter en slange og var væk i over en halv time. Da han endelig kom tilbage passede den slange han havde købt selvfølgelig ikke. Vi vidste ikke rigtig, hvad der nu skulle ske, så vi ventede bare. Vi vidste ikke rigtigt på hvad, men nu var der slet ikke nogen slange i dækket, så vi kunne ikke rigtigt komme nogen steder. Efter endnu en halv time kom der en fjerde mand med en slange, som heldigvis passede. Mekanikeren fik sat den i, pumpet den op og så var vi endelig klar til at komme videre – kun to timer forsinket. Vi betalte godt, sagde mange tak og begyndte at køre. Mit baghjul var nu pisse skævt og scooteren hoppede helt vildt. Da vi havde kørt omkring 10 kilometer spottede vi noget, der lignede et rigtigt værksted. Igen fik vi forklaret med tegn og fagter, hvad problemet var og 20 minutter senere havde jeg fået et splinternyt dæk. Sikke et show! Det blev klart for os, at vi ikke kunne nå til Vinh før det blev mørkt, så i stedet kørte vi til det nærmeste hotel, hvor vi overnattede. Da vi parkerede scooterne for natten, var der stadigvæk 95 km til Vinh…

road-trip-6

road-trip-10

Næste morgen var det stadigvæk koldt og blæsende, så vi pakkede os godt ind og satte kursen mod Vinh. Næsten hele dagen kørte vi af Highway 1, som er en meget trafikeret vej, der går igennem en masse små byer. Når man kører på Highway 1 skal man hele tiden være opmærksom på børn, cykler og hunde langs vejen, lokale på motorcykler, der pludselig svinger ud og busser og kæmpe lastbiler, der konstant overhaler. Det er hårdt og ret trættende.

Vi gjorde holdt i Cua Lo, som er en lille strandby lidt nord for Vinh. Stranden og strandpronomaden så helt forladt ud, der var fyldt med skrald og vejret var både gråt og blæsende. Vi skyndte os videre til Vinh, hvor vi spiste frokost. Vi blev enige om, at Vinh nok ikke var en by, vi behøvede at blive ret længe i, så efter frokost fortsatte vi ud af Highway 1. Da vi nåede den lille by Ha Tinh havde vi i alt kørt 153 kilometer og klokken var efterhånden blevet ret mange, så vi besluttede at overnatte her.

road-trip-7

road-trip-11

Næste dag havde vi næsten 191 km på programmet. Det meste af dagen kørte vi af Ho Chi Minh Trail, og det var meget, meget bedre end Highway 1. Ruten var flottere og hyggeligere og vejen var både bedre og knap så trafikeret. Hver gang vi kørte igennem landsbyer, var der børn, der råbte og vinkede, og de voksne enten vinkede eller kiggede mærkeligt – vi var klart kommet derud, hvor turisterne ikke kommer så tit. Vi spiste vores medbragte frokost i vejkanten med udsigt over bjergene.

Det eneste minus ved Ho Chi Minh Trail er, at der er en del bjergkørsel. Det, at der både var stejlt og en masse hårnålesving i kombination med, at jeg som sagt er en kæmpe bangebuks, resulterede i, at det gik pænt langsomt ned af bakkerne, men frem til byen Son Trach kom vi da. Herfra var planen, at vi skulle udforske grotterne i Phong Nha-Ke Bang National Park og den første del af vores road trip var dermed overstået!

road-trip-24

road-trip-25

road-trip-14

road-trip-15

road-trip-13

road-trip-20

road-trip-27

road-trip-28

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag