chiang-rai-8

I morgen meget tidlig forlader vi Thailand og tager ind i Laos. Thailand har været god ved os og vi har nydt vores ophold, som både har inkluderet et par dage i Bangkok, en tur i junglen og en lille uge i Chiang Mai. I skrivende stund befinder vi os i byen Chiang Rai, hvilket jeg fortæller lidt mere om til sidst i dette indlæg. For at tage afsked med Thailand har vi i fællesskab udarbejdet en lille liste over de ti ting, som vi har undret os mest over de sidste 14 dage.

  1. Der findes to slags thailændere – de super høflige, der bukker og nejer, og de pisse irriterende, der gerne vil sælge dig noget.
  2. Når man tager ud og spise, får man sjældent maden samtidig – også selvom man bestiller den samme ret. Vi endte ofte med at spise forskudt af hinanden, for at undgå at spise kold mad.
  3. Ingen af de byer vi har besøgt, har været lavet til fodgængere. Jovist var der fortorve, men de var fyldt med skilte, lygtepæle, postkasser, busstoppesteder, madboder og scootere, så oftest var det nemmere bare at gå på vejen.
  4. Taxaerne her i thailand er gule biler med ordet “Taximeter” på taget – dog er det de færreste chauffører, der vil tænde taxameteret, da de kan få flere penge ud af de dumme turister, hvis de bare giver en pris.
  5. Færdselsregler findes ikke – fire på en scooter er helt normalt og rødt lys betyder ikke nødvendigvis stop.
  6. Der findes minutter og så findes der thaiminutter – “5 minutter” kan betyde alt fra et kvarter til en halv time.
  7. ALT kan frituresteges – kyllingehoveder, bananer, hele fisk, insekter osv. Ned i frituren og så er der bare lækker, lækker mad.
  8. Når man er ude at spise, får man aldrig en kniv – kun en ske og en gaffel.
  9. Der er WiFi, massagebikse og 7-eleven-butikker OVERALT.
  10. Ordene “kòrp kun kráp” og “kòrp kun kâ” bruges altid, hele tiden, til hvem som helst og i alle sammenhænge. Begge ord betyder vist nok tak og det første er det mænd siger og det andet er det kvinder siger.

chiang-rai-1

Billederne i dette indlæg stammer alle fra Chiang Rai, hvor vi har befundet os siden mandag eftermiddag. Vi har boet på et fint lille hotel til en billig penge, besøgt det nærliggende “White Tempel”, været på “Hilltribe Museum”, tullet rundt, besøgt et marked, spist både god og knap så god mad, nydt fuldmånen og så har Magnus været forbi en barber for at få trimmet skægget. Førstnævnte var en turistattraktion uden lige, som faktisk slet ikke levede op til de forventninger vi havde. Museet var til gengæld spændende nok og vi lærte en del om de forskellige stammer, der lever i små landsbyer i det nordlige Thailand.

chiang-rai-6

chiang-rai-3

chiang-rai-4

chiang-rai-5

chiang-rai-7

chiang-rai-2

chiang-rai-10

chiang-rai-9

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag