Brombærsæsonen er på sit højeste og er desværre nok også snart slut. Disse små brombærtærter med marcipan bagte jeg til mine gæster i sidste weekend, og de blev virkelig vellykkede, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er ingen mesterbager, men med en god mørdej, marcipan og søde sensommerbær kan det bare ikke gå helt galt og det gjorde det heldigvis heller ikke. Alle tærter blev spist – og rost ikke mindst!

Små brombærtærter med marcipan-1-2

Små brombærtærter med marcipan
20 små tærter

Mørdej
300 gram hvedemel
150 gram blødt smør
100 gram flormelis
1 æg

Fyld
50 gram marcipan
2 æggehvider
800 gram brombær (friske eller frosne)
1,5 spsk. kartoffelmel
2 spsk. perlesukker

Mørdej
Rør mel og flormelis sammen i en skål og smuldr smørret ned deri. Saml til sidst dejen med ægget og ælt det, til du får en smidig mørdej. Stil mørdejen i køleskabet i ½ time før den rulles ud. Rul dejen ud og udstik cirkler, der passer med størrelsen på dine muffinsforme eller pres blot en klump dej ud i hver form.

Fyld
Rør marcipan og æggehvider glat og kom cirke en tsk. på hver tærtebund. Rør brombærrene med kartoffelmel og fordel dem oven på marcipanmassen. Drys med perlesukker og bag tærterne ved 200 grader i cirka 15 minutter til tærterne er gyldne og sprøde.

Små brombærtærter med marcipan-2-2

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag