Jeg har efterhånden prøvet det lidt for mange gange. Jeg tager hul på en blok feta, putter resten i en bøtte og glemmer den. Når jeg så endelig kommer i tanke om fetaresten, er den begyndt at lugte så gæret, at den bliver nødt til at ryge direkte i skraldespanden. Nu har jeg fundet løsningen! I stedet for at putte fetaresten i en bøtte, kommer jeg den på glas sammen med en masse lækre smagsgivere og overhælder den til sidst med olivenolie. På den måde kan den holde sig længe og så giver lidt marineret feta altså bare lidt ekstra til salaten. Smart ikke? Denne udgave er blandt andet med rosmarin og citron, men brug hvad end du tænker kunne lyde lækkert. Basilikum måske? Eller hvad med purløg, timian, rødløg eller oliven? Kun fantasien sætter grænser! Man kan også bruge olien fra en omgang soltørrede tomater i stedet for at smide den ud, når de soltørrede tomater er spist. Se dét er ægte “stop madspild”-stil!

Marineret feta-1-2

Marineret feta

Feta
Frisk rosmarin
Hvidløgspulver
Chiliflager
Peberkorn
Skal fra en øko citron
Olivenolie

Skær fetaen i tern og kom den op i et skoldet (afkølet) glas. Tilsæt smagsgiverne og slut af med at hælde olivenolie over til fetaen er dækket. Opbevar glasset i køleskabet og lad det gerne stå et par dage og trække. Olien kan sagtens genbruges – brug den fx som olie i en dressing eller til at stege i.

Marineret feta-1

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip