I dag er lidt af en mærkedag, da der i dag er præcis én uge til afrejse. På den ene side er det lige om lidt og på den anden side føles det som om, der er uendelig lang tid til. Så længe jeg kan huske, har mit liv været planlagt. Efter folkeskolen skulle jeg selvfølgelig i gymnasiet og derefter skulle jeg have et sabbatår, hvor jeg skulle flytte hjemmefra. Jeg blev hurtigt klar over, at det var farmaceut, jeg skulle læse til og nu står jeg her 5 år efter med en kandidatgrad i kufferten. Jeg har altid vidst hvad jeg skulle i morgen, om en uge og næste måned og jeg har haft det godt med det. De næste 3,5 måned bliver anderledes. De fleste dage kommer jeg til at stå op uden på forhånd at vide, hvad dagen vil bringe, hvor jeg skal sove eller hvor turen præcist går hen. Det er super skræmmende, men jeg glæder mig også til at give slip og tage en dag af gangen. Og jeg glæder mig til at dele det hele, med ham jeg allerbedst kan lide!

morgengroed-med-kokos-rosiner-og-chokolade-1

Denne sidste uge bliver travl – rigtig travl! Lejligheden skal pakkes ned i flyttekasser, en masse mennesker skal ses og jeg har en lang huskeliste med praktiske ting, der skal ordnes. Jeg skal til dimission på studiet, til kandidatfest med hele årgangen, til 18-års og selvfølgelig også på arbejde. Jeg har frokostaftaler, aftensmadsaftaler og hurtige kaffeaftaler. Jeg prøver at minde mig selv om, at jeg skal huske at nyde det hele og ikke bare lade dagene gå, men for pokker hvor er det svært, når man glæder sig så meget, til det bliver mandag igen!

morgengroed-med-kokos-rosiner-og-chokolade-2

  • Reklame for lecreusetdk  Jeg tnker at dagen fr dagen
  • Godt nytr! nytr kransekage lifebynanfood
  • Godt nytr! Kom du godt ind i det nye r?
  • S blev det hverdag! Allerede? Hvad med at starte ret
  • Flger du min madplan? I s fald skal du have
  • Nr man kommer hjem efter en lang arbejdsdag er det
  • Chili con carne er en perfekt vinteret Rygende varm og
  • Vegetarisk indisk korma  bagt pasta med kylling og bacon