Morgen-2

Da jeg i sin tid startede bloggen her, oprettede jeg den hos det blognetværk, der hedder Bloggers Delight. Det gjorde jeg fordi alt det her bloggeri var nyt for mig, jeg kendte ikke andre der bloggede, det var nemt at komme i gang og så var det trygt, at der altid var en support, man kunne henvende sig til. I sommers flyttede jeg min blog fra Bloggers Delight til Bloggers Point, da jeg var træt af alle de påtvungne reklamer hos Bloggers Delight, der oftest var så store, at jeg følte, de stjal fokus fra mine indlæg. For en måneds tid siden besluttede jeg mig for at gå solo og i går aftes rykkede jeg så bloggen væk fra Bloggers Point. Jeg er nu ene blogger uden tilknytning til noget blognetværk, jeg er herre i eget bloghus og mine mavefornemmelse siger mig, at det er det rigtige valg jeg har truffet!

Jeg har fået hjælp af til alt det tekniske som kodning, hosting og flytning af Mads fra Marketingfabrikken. De sidste 14 dage har han knoklet med at få det hele klar, så min nye blog kunne frigives inden jeg skulle rejse, hvilket jeg jo skal allerede på mandag (!). Det lykkedes heldigvis og jeg er SÅ glad. Jeg vidste ikke fra start, hvordan jeg ville have min nye side til at se ud. Mads har prøvet en masse forskellige ting af, været tålmodig og yderst forstående og sammen er vi kommet frem til det design bloggen har nu. Jeg er vild med, at designet er så simpelt og overskueligt og jeg håber virkelig også, at I kan lide det!

Velkommen til det nye Life By Nan!

P.S. Jeg har i realiteten fået en hel ny hjemmeside, hvilket godt kan give lidt udfordringer her i starten, så ser I noget, der ser mærkeligt ud eller opdager noget, der ikke virker, så sig endelig til, så jeg (læs: Mads) kan få det fikset hurtigst muligt.

  • Ahmen er hun ikke dygtig? Min lille fis er netop
  • Dagens aftensmad Hvad har I fet? burger
  • Opskriften p denne kartoffelsalat med blomkl og urter udgav jeg
  • Forleden bagte jeg disse havregrynsboller og i dag er opskriften
  • Fajitas med kylling Find opskriften p lifebynandk fajitas tortillas
  • Sommermad Salat med vandmelon feta og mynte og grillede spyd
  • Mangler I inspiration til aftenens tilbehr s hop ind forbi
  • I dag skal vi ingenting Efter et par dage med