I går gjorde jeg noget, jeg aldrig har gjort før. Det var vildt grænseoverskridende, men endte heldigvis ud med at være en virkelig hyggelig succes. Jeg var til madklub! I dine øre lyder det måske ikke som en sygt grænseoverskridende begivenhed, men hvad så hvis jeg fortæller, at det var hos en pige, jeg aldrig havde hverken set eller snakket med før og de to andre gæster kendte jeg heller ikke. Faktisk var der ikke nogen af os, der kendte hinanden på forhånd. Grænseoverskridende much? Da jeg i går eftermiddags cyklede den lange vej fra Østerbro til langt ud på Amager, var jeg ved at fortryde tusind gange. Hvad var det jeg havde rodet mig ud i? I dag er jeg virkelig glad for at jeg gjorde det! De tre andre piger var rigtig søde og på trods af, at vi var meget forskellige, havde vi masser af snakke om. Den pinlige tavshed, jeg havde frygtet, opstod overhovedet ikke, det lidt akavede ved situationen forsvandt hurtigt efter ankomst og da jeg cyklede hjem omkring midnat, var jeg helt høj på den gode oplevelse.

Morgenmad-1

I morges sov jeg længe, og da jeg endelig vågnede, havde jeg sådan lyst til pandekager. Om det var fordi det var lørdag, fordi det var længe siden eller fordi jeg måske lige drak et glas hvidvin for meget i går, vides ikke. Vi var løbet tør for mælk, så pandekagerne blev i stedet lavet på vand – ikke just noget, jeg kan anbefale. De blev ikke fantastiske, men smurt med svigermors hjemmelavede hindbærmarmelade og toppet med et par søde blåbær, så kunne de sagtens spises. Denne weekend har været helt fantastisk indtil nu! 🙂

Morgenmad-2

  • Nem lrdagsmad efter en skn dag i haven lrdagaftenskndaghavedaghavevejrsolsoloverdanmarksundoglkkertlifebynanfood grsktemahomemade
  • Chicken Tikka Masala er en super nem hverdagsret Det eneste
  • Denne ret har lige ramt bloggen Kylling i fldesauce med
  • Madplanen for nste uge har ramt bloggen Disse kyllingefrikadeller med
  • I dag er det den store pandekagedag Skal du bage
  • S er madplanen for nste uge klar p bloggen Planen
  • En mttende salat somdenne med sd kartoffel granatble og quinoa
  • S ligger der en madplan for nste uge klar til