I går delte jeg en opskrift på en omgang marineret feta, så jeg tænkte, at det i dag var oplagt at dele en opskrift, hvori den bliver brugt. I takt med at sommeren forvandler sig til efterår, forsvinder min lyst til kolde sprøde sommersalater og jeg får i stedet lyst til lidt lunere tilbehør til min aftensmad. Til det formål er en bagt broccolisalat med marineret feta og pinjekerner helt perfekt. Den lune bagte broccoli i skønt selskab med marineret feta, pinjekerner og rosiner er den perfekte kombination hvor man både får det lune, det bløde, det sprøde og masser af smag. Haps! 🙂

Bagt broccolisalat med marineret feta og pinjekerner-2-2

Bagt broccolisalat med marineret feta og pinjekerner
Tilbehør til 2 personer

200 gram broccoli – kun buketterne
25 gram pinjekerner
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
50 gram marineret feta (du kan selvfølgelig også bare bruge “normal” feta)
2 spsk. rosiner

Dressing
1 spsk. rødvinseddike
1 spsk. olie fra den marinerede feta (eller olivenolie)

Broccolibuketter og pinjekerner fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld en smule olivenolie ud over og drys med salt og peber. Bag broccolien i ovnen ved 200 grader i omkring 15 minutter til både pinjekerner og broccoli begynder at bliver brune. Tag pladen ud af ovnen, hæld broccoli og pinjekerner i en skål og lad dem køle lidt af. Bland ingredienserne til dressingen og vend den i broccolien sammen med rosiner og feta.

Bagt broccolisalat med marineret feta og pinjekerner-1-2

Ud over at blogge om feta og være på arbejde, var jeg i går også inde og se den nye Bridget Jones film. Den var slet ikke som jeg havde forventet, men den var simpelthen så hylende morsom, at jeg flere gange var ved at tude af grin. Den kan klart anbefales, men hvad sker der lige for, at det er blevet så hammerdyrt at gå i biografen? Jeg måtte slippe 110 kroner for en billet til en film på en helt almindelig mandag aften!? Den rev sgu lidt, må jeg indrømme.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip