Nu har jeg været færdiguddannet i præcis 24 timer og jeg har stadigvæk ikke helt forstået det. Det første jeg gjorde i morges var at rydde ud i alle de noter og artikler, jeg har brugt til specialet og så har jeg pakket alle mine skolebøger ned i en flyttekasse. Fem års pensum både fylder og vejer en del, skulle jeg lige hilse og sige. Pyha! Ellers har jeg bare sørget for at holde mig i gang, så det ikke ender ligesom da jeg havde afleveret mit speciale i starten af måneden. Jeg har for eksempel lavet mig denne skønne quinoa bowl til frokost og nydt den ene portion ude på min lille bitte solbeskinnede altan. Det var dejligt! Den anden portion har jeg smidt i en bøtte til madpakken i morgen, for jeg er sikker på, at salaten også smager skønt kold. Nu vil jeg nyde solskinnet lidt mere og så hygge med min kæreste resten af aftenen alt imens jeg prøver at huske, at jeg ikke længere behøver at have dårlig samvittighed over, at jeg burde læse et eller andet.

Quinoa bowl med guacamole og andet grønt-5

Quinoa bowl med guacamole og andet grønt
2 personer

1 dl quinoa
1 portion guacamole

Majssalat
160 gram majs (svarer til en lille dåse fra Bonduel)
½ lille rødløg i tern
1 lille håndfuld frisk koriander, finthakket
Saften fra ¼ lime

Stegte grøntsager
1 rød peberfrugt
½ medium rødløg
Olivenolie

Kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Lav guacamolen og rør ingredienserne til majssalaten sammen. Skær den røde peberfrugt og rødløget ud i strimler og svits begge i lidt olivenolie på panden, til de er gennemvarme og har fået en smule farve. Bland hele molevitten sammen i to skåle og servér.

Quinoa bowl med guacamole og andet grønt-2

  • S har jeg alts skudt koldsklsssonen i gang!  koldskl
  • Fejrer en helt nats uafbrudt svn med en skn hindbr
  • Fik jeg sagt at jeg er ret vild med det
  • Grsdagens frokost er p bloggen  og dagens frokost er
  • Nr min sster kommer forbi skal der helst vre lidt
  • Sol sommer salat
  • Den frste mors dag hvor jeg selv brer den fornemme
  • Der var engang hvor det tog lngere tid at lave