Denne pandekagekage med brombærskum serverede jeg for min kærestes fødselsdagsgæster i lørdags. Jeg har længe gået og luret på en sådan kage, men har lidt manglet en anledning til at bikse den sammen. Pandekagekagen var alt hvad jeg havde drømt om den ville være og gæsterne var også imponerede. Måske den kunne været et weekendbageprojekt hjemme hos jer?

Min weekend kommer til at gå med lidt shopping til vores kommende rejse, middag og hygge hos en veninde og så skal jeg nok også en tur ind forbi Street Food Festival CPH, hvis vejret arter sig nogenlunde. Det skal nok blive en dejlig weekend! 🙂

Pandekagekage med brombærskum

Pandekagekage med brombærskum

Pandekager
3 æg
5 dl mel
3 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
5 dl mælk
Smør til stegning

Brombærskum
300 gram brombær (jeg brugte frosne)
2 spsk. flourmelis
1/4 dl fløde
2 bananer

Topping
1 dl fløde
Hindbær (eller andre bær)
Grofthakket mørk chokolade

Pisk æg med mel, sukker og salt og pisk så melet i lidt af gangen. Steg pandekagerne på panden i en smule smør – der bliver cirka 10 af portionen.

Hvis frosne brombær bruges, overhæld dem med kogende vand, lad dem stå i et minuts tid og hæld vandet fra. Mos bærrene med en gaffel og rør dem sammen med flormelissen. Pisk fløden til skum og vend de moste bær i. Skær bananerne ud i skiver.

Læg en af pandekagerne på et fad og smør den med brombærskum. Læg en pandekage ovenpå og smør også den med brombærskum. Forsæt indtil alle pandekagerne er brugt – jeg lade bananen på hver tredje lag. Pynt kagen med lidt ekstra flødeskum, bær og grofthakket mørk chokolade

Pandekagekage med brombærskum

  • Jeg har netop ltet en dej sammen til plsehorn s
  • S er madplanenen for nste uge oppe p bloggen Den
  • Der er ikke meget hokus pokus over disse dadelkugler men
  • Havregrd er ikke bare havregrd og det behver bestemt heller
  • Hvis du skal bage fastelavnsboller her i weekenden s har
  • Jeg har knoklet i vores nye hus hele weekenden og
  • Jeg kan ikke huske hvornr jeg sidst har haft lyst
  • Det er 24 dage siden at vi overtog vores fremtidige