Jeg havde glædet mig sådan til disse dage. Jeg skulle lave intet andet end at slappe af, forkæle mig selv, se en masse serier og bruge tid i køkkenet. Derfor var det også vigtigt for mig at holde kalenderen fri for aftaler – jeg havde brug for Nadia-tid. I dag er det så tre dage siden jeg afleverede mit speciale. Den konstant dårlige samvittighed er væk, knuden i maven er væk, hovedpinen er væk og jeg er ved at dø af kedsomhed. Hvad pokker skal jeg lave? Den første dag var fin og jeg hyggede mig. I går kedede jeg mig voldsomt og gik hele dagen og ventede på, at min kæreste skulle komme hjem fra arbejde og underholde mig. Desværre var der ikke meget underholdning i ham, da han endelig kom hjem – han gik straks i seng med migræne. Pokkers!

Blomster-1

I dag er endnu værre og allerede klokken ti havde jeg fået nok. Jeg pakkede en taske, proppede musik i ørerne og travede mig en lang tur. Jeg smilede til dem jeg mødte på min vej, duftede til fine blomster og fangede et par Pokémons. I skrivende stund sidder jeg på Baresso med min guilty pleasure nummer ét – en “Den Ultimative” med guld orange knas uden flødeskum, men med krymmel. En stor én og ved I hvad? Næste gang får jeg en gratis! Hvem elsker ikke bare “køb-en-million-kopper-kaffe-og-få-en-gratis”-stempelkort? Jeg ved godt, at rigtige bloggere går på små fine københavnske caféer og får en soyalatte i en fin fotogen porcelænskop med flot latteart på toppen i stedet for en sukkerbombe af en iceblend serveret i et plastiskkrus på Baresso, men det må altså blive næste gang.

Iceblend-1

Men for lige at vende tilbage til det der med at kede sig. Jeg forstår det ikke. Jeg har altid været god til at underholde mig selv og jeg har altid nydt mit eget selskab. Da jeg var mindre kunne jeg uden problemer lege en hel dag med min fantasihest ude i haven. Og jeg var endda så heldig, at hvis det regnede, så kunne jeg lege med min fantasihund indenfor. Nu har jeg hverken fantasihest eller hund, men i stedet opvask, rengøring og vinduespudsning at underholde mig selv med. Det er altså overhovedet ikke lige så sjovt! Og det er altså som om, at det er nemmere at ligge en hel dag foran fjernsynet, hvis man i virkeligheden burde lave noget andet end når man faktisk gerne må. Så er det pludselig ikke lige så underholdende. Nu er lektien lært og jeg må i gang med at fylde kalenderen med skønne planer, så jeg igen kan brokke mig over at have for travlt 😉 Man lærer jo heldigvis så længe man lever!

 

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag