Det er ikke kun mig, der har haft det hårdt den sidste måneds tid. Min kæreste har også lidt under min specialeskrivning forstået på den måde, at jeg har været krop umulig. Jeg indrømmer gerne, at jeg er lidt af en piveskid, og den sidste måneds tid har der ikke skulle meget til, før tårerne trillede – og min kæreste fik selvfølgelig skylden 90 % af gangene. Derfor valgte jeg, at han i morges skulle forkæles med disse koldhævede morgenboller, nu hvor jeg endelig har fået specialet afleveret. I går aftes slog jeg en dej sammen og i morges stod jeg så op tidsnok til, at smide bollerne i ovnen og lave en omgang røræg, så min kæreste kunne forkæles med lækker morgenmad inden han tog på arbejde. Det må da give lidt point på kærestekontoen, ikke?

Bollerne blev sprøde uden på og bløde inden i – præcis som en rigtig morgenbolle skal være i følge mig!

Koldhævede morgenboller-3

Koldhævede morgenboller med rug
10-12 boller

10 g gær
6 dl vand
1 tsk. salt
400 g hvedemel
200 g rugmel

Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og mel. Ælt dejen godt sammen – jo mere du ælter, jo luftigere boller får du. Jeg gav dejen 30 minutter i røremaskinen. Lad dejen hæve i køleskabet natten over. Fordel dejen i klatter på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med lidt hvedemel. Bag bollerne ved 250˚C i 10-15 minutter.

Koldhævede morgenboller-4-2

Prøv også disse fløjlsbløde morgenboller eller disse grove koldhævede morgenboller med kerner.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip