I går stod der græsk på menuen i form af en græsk salat med græske kyllingefrikadeller. Denne ret var ligesom den røde karry med oksekød, som ramte bloggen i søndags, en del af den madplan, jeg lavede for fjorten dage siden og opskriften på salaten stammer derfor fra Julies blog. Opskriften på de græske kyllingefrikadeller er en skøn sag fra bloggens arkiv, og du kan finde den lige HER.

Græsk salat med græske kyllingefrikadeller-4

I går var faktisk en rigtig god dag. Det var min første dag som en fri fugl efter en måned i specialehelvede og den blev nydt i fulde drag med hjemmebag, træning, film-kigning, afslapning og dejlig mad. Flere af den slags dage tak!

Heldigvis ser det ud til, at i dag bliver mindst lige så rar. Jeg startede dagen med at sove “længe” og forkæle mig selv med en stor morgenmad. Hvad resten af dagen kommer til at byde på, må tiden vise, men der er ihvertfald lækre rester til frokost.

Græsk salat og græske kyllingefrikadeller-1

Græsk salat
2-3 personer

Et par håndfulde frisk spinat
10 cherrytomater
1 rød peberfrugt
1 forårsløg
1/2 agurk
1 lille glas sorte oliven
50-75 gram feta
Saften fra 1/2 lime
Salt, peber og oregano

Skyl og snit spinaten groft. Halvér cherrytomaterne og oliven, skær peberfrugten og agurken i tern og snit forårsløget i ringe. Bland det hele sammen i en skål sammen med smuldret feta. Pres limesaften ud over og drys med salt, peber og oregano.

Find som sagt opskriften på de græske kyllingefrikadeller HER.

Græsk salat med græske kyllingefrikadeller-3

  • Hvis du endnu ikke ved hvad du skal have til
  • Simpelt men godt Herhjemme glder vi os efterhnden til weekend
  • Instagrambugner af perfekt bagvrk Smukke hjemmebagte rundstykker brd med en
  • Det bedste ved pizza om lrdagen er pizza til frokost
  • Biksemad var hvad det kunne blive til i dag
  • Om lidt skal vi fejre fdselsdag for Magnus med denne
  • Fdselsdagsgsterne er smuttet lillefisen er puttet og oprydningen er slut
  • Den sidste mneds tid har min opskrift p ggemuffins med