I dag skal jeg have resterne af denne salat til aftensmad og selvom jeg ikke er den store fan af rester, glæder jeg mig faktisk lidt. Jeg er nemlig kæmpe fan af peanut butter og det er netop den ingrediens, der gør denne salat med peanut-lime dressing helt fantastisk. I går spiste vi salaten som tilbehør til en omgang grillet kylling, men blander du lidt kogt quinoa eller bønnepasta i, kan salaten sagtens udgøre et helt måltid i sig selv.

Der sker ellers store ting og sager i disse dage. Den aller-allersidste fase af mit femårige studie er skudt i gang. For over tre uger siden afleverede jeg mit speciale og nu er det snart tid til, at det skal forsvares. Inden da skal jeg lige have fundet på lidt klogt at sige til den halve time lange præsentation jeg skal holde, før jeg skal “grilles” af censor og vejleder i en times tid. Det er virkelig skræmmende og i dag kom det hele lige lidt tættere på, da jeg overværede en studiekammerats specialeforsvar. Pyha! Det tog halvanden time, men han klarede det helt fantastisk og kan nu kalde sig farmaceut. Gid det var mig! Det er det heldigvis snart – og  jeg glæder mig!

Salat med peanut-lime dressing

Blandet salat med peanut-lime dressing
2 personer

Salat
2-3 gulerødder
½ agurk
1 rød peber
2 håndfulde snittet salat (jeg brugte hjertesalat)
1 håndfuld frisk persille
2 spsk. hakkede peanuts

Peanut-lime dressing
1 fed hvidløg
1-2 cm ingefær
3 spsk. soja
1 spsk. akaciehonning
Saften fra en lime
75 gram peanut butter
Vand til ønsket konsistens (jeg brugte 2 spsk.)

Skær gulerødder, agurk og rød peber i små stave og bland det hele med den snittede salat. Hak persillen godt og bland også den i.

Snit hvidløg og ingefær til dressingen groft og kom dem i en minihakker sammen med de øvrige ingredienser på nær vandet. Tilsæt vandet lidt efter lidt mens du blender indtil du har en jævn dressing med den ønskede konsistens. Top salaten med dressingen og peanuts lige før servering.

Salat med peanut-lime dressing

Salat med peanut-lime dressing

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip