Tærte med ørred og grønt

Denne skønne tærte med ørred og grønt lavede jeg til aftensmad i fredags. Det var det første hjemmelavede måltid, jeg havde fået hele ugen og den smagte helt fantastisk. I denne uge har jeg lavet en madplan, som jeg allerede har købt ind til, så jeg er sikker på, at jeg får noget ordenligt at spise og undgår take-away. I aften skal jeg for eksempel have lækker hjemmelavet pizza og jeg glæder mig!

Tærten her blev fyldt med grønt, toppet med ørred og spist med endnu mere grønt. Det var helt perfekt og den mættede så dejligt, at jeg kunne få rester til frokost både lørdag og søndag. Jeg elsker lækre rester!

Læs også: Tærtebunde uden mel på fire måder

Tærte med ørred og grønt

Tærte med ørred og grønt

Bund
150 gram hvedemel
75 gram rugmel
50 gram blødt smør
½ tsk. salt
Ca. 1 dl koldt vand

Fyld
2 ørredfileter (laks kan også bruges)
1 rød peberfrugt
400 gram broccoli
1 rødløg

Æggemasse
4 æg
1 dl mælk
Salt og peber

Bland hvedemel, rugmel og salt i en skål. Skær det bløde smør i tern og kom dem ned i skålen. Hæld vandet i lidt af gangen og saml dejen uden at ælte den for meget. Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg derefter dejen i en tærteform med en diameter på cirka 24 cm. Prik nogen huller i bunden med en gaffel og forbag bunden i 10 minutter ved 200 grader.

Del imens broccoli i buketter, skær peberfrugten ud i tern og snit rødløget fint. Skær skindet af ørredfileterne af skær dem i tern. Fordel alle grøntsagerne på den forbagte bund og fordel ørredternene ud over. Pisk æggene med mælk, salt og peber og hæld æggemassen over fyldet. Bag tærten ved 180 grader i cirka 30 minutter eller til æggemassen er fast.

Grøn salat med avocado og grape

2 personer

Et par håndfulde grøn salat (jeg brugte iceberg)
1 grapefrugt
1 moden avocado
En lille håndfuld græskarkerner

Dressing
2 spsk. grapefrugtsaft
1 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. akaciehonning
1 spsk. olivenolie
Salt og peber

Snit salaten fint og skær avocadoen i tern. Skær skrællen af grapefrugterne og skær frugtkødet ud mellem hinderne. Pres saften af skrællerne – den skal bruges til dressingen. Rør ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over salaten før servering.

Tærte med ørred og grønt

  • Opskriften p denne kartoffelsalat med blomkl og urter udgav jeg
  • Forleden bagte jeg disse havregrynsboller og i dag er opskriften
  • Fajitas med kylling Find opskriften p lifebynandk fajitas tortillas
  • Sommermad Salat med vandmelon feta og mynte og grillede spyd
  • Mangler I inspiration til aftenens tilbehr s hop ind forbi
  • I dag skal vi ingenting Efter et par dage med
  • Jeg har lavet coleslaw efterden samme opskrift s ufattelig mange
  • Regnvejr er vaffelvejr Er jeg den eneste der faktisk nyder