Morgenknas-3

I går morges tømte jeg mit granolaglas og selvom jeg kiggede til det flere gange i løbet af dagen og igen i morges, ja, så var der altså ikke nogen, der havde fyldt det op. Gode råd var dyre, for en greenie uden knas er altså kun halvt så god som en greenie med knas. Friske bær i kombination med knas topper selvfølgelig hitlisten, men der var heller ikke nogen, der lige havde været forbi med en bakke friske danske jordbær. Altså! Men for lige at vende tilbage til den manglende knas, så fik jeg lige hurtigt bikset lidt sødt morgenknas sammen af hvad jeg nu lige havde. Det blev faktisk virkelig godt og jeg kan klart anbefale denne hurtige morgenknas som en perfekt, nem og hurtig løsning. Nu er jeg mæt og glad og om lidt går turen mod Amager, hvor den står på fællestræning og intervaller med Team Guldbamse. Noget siger mig, at det bliver hårdt, men tænker, at det bliver rart at få tømt hovedet inden den står på specialeskrivning resten af dagen.

Hurtig morgenknas
1 portion

2 spsk. mandler
1 spsk. akaciehonning
1 spsk. havregryn

Rist mandlerne på en tør pande. Tilsæt honning og havregryn og vend det hele godt rundt. Lad blandingen køle af på et stykke bagepapir.

Morgenknas-1

Greenie med spinat og grape
1 portion

8 kugler frossen spinat
1 frossen banan
½ frossen avocado
Saften fra ½ grape
Et drys vaniljepulver
Mandelmælk til ønsket konsistens

Blend hele molevitten og top med en nylavet portion morgenknas.

P.S. Den hurtige morgenknas fungerer selvfølgelig også som topping til skyr, yoghurt, grød eller andet.

Morgenknas-2

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip