Storebælt Naturmarathon-6

{Glad, træt og stolt efter 42,2 skønne kilometer}

For præcis tre uger siden sad jeg i min sofa med tårerne trillende ned af kinderne og skrev dette indlæg om en brast marathondrøm. Det var dagen efter Copenhagen Marathon, hvor jeg efter 28,3 km måtte se mig slået af varmen og udgå fra hvad der havde været mit mål og store drøm siden november. I dag sidder jeg i selv samme sofa, men tårerne er udskiftet med et kæmpe smil og skuffelsen udskiftet med stolthed og glæde. I går løb jeg nemlig et marathon – jeg løb Storebælt Naturmarathon.

Efter Copenhagen Marathon gik det ret hurtigt op for mig, at jeg blev nødt til at prøve kræfter med marathondistancen igen – hurtigst muligt! Jeg snakkede med min løbetræner Michael om det og han foreslog Storebælt Naturmarathon. Jeg gik med det samme ind på løbets hjemmeside for at undersøge det nærmere. På forsiden står dette om løbet:

“Naturmarathon er ikke et fladt marathon. Løbet starter i ca. 55 moh og kommer op i næsten 80 moh efter 5 km. Derefter går det nedad. Fra ca. 17 km på maratondistancen og det meste af de øvrige distancer er der adskillige mindre bakker.”

Pyha, det lød hårdt, men jeg var frisk på at give det et forsøg. Caroline, som også er en del af Team Guldbamse, skulle også løbe. Hun var ligesom jeg også udgået af Copenhagen Marathon – ikke på grund af varmen, men fordi hun blev skubbet af en anden løber og vrikkede voldsomt om. Vi besluttede at løbe sammen, glemme alt om tid og bare få en god oplevelse. Det var hvad vi begge trængte til.

Storebælt Naturmarathon-1
{Lige efter start – humøret var i top}

Starten gik fra Slagelse Nytorv og humøret var højt. Jeg havde aldrig mødt Caroline før, men vi faldt fint i hak og snakken gik. De første kilometer fløj afsted og jeg nød den smukke udsigt ud over det bakkede landskab.

Storebælt Naturmarathon-3
{Efter omkring 5 km}

Storebælt Naturmarathon-4
{Efter omkring 10 km}

Vores tempo lå ret stabilt og de første 10 km var hurtigt overstået. Ved omkring 16 km begyndte Caroline at få en smule ondt i sin ankel. Det var uheldet ved Copenhagen Marathon, der blussede op igen. Vi satte tempoet ned, men ved omkring de 19 km måtte Caroline ned og gå lidt. Vi besluttede, at jeg bare skulle løbe videre, vi sagde farvel og så var jeg alene. Jeg satte tempoet en smule op og jeg passerede de 21,1 km efter 2 timer 5 minutter og 20 sekunder. Indtil da havde løbet kun været på landevej og trods det bakkede landskab var energiniveauet stadigvæk højt.

Jeg husker ikke i hvilken rækkefølge de næste dele af ruten kom, men jeg husker både bakkede, snoede, smalle skovstier, grus, sten og asfalterede veje. Jeg begyndte at overhale en masse løbere og i stedet for at kigge på uret og tælle kilometer, brugte jeg alt min energi på at løbe, være opmærksom på hvor jeg satte fødderne i det kuperede terræn og zigzagge mellem løberne. Jeg var flyende og fik mange opmuntrende kommentarer fra de andre løbere med på vejen. Da jeg passerede de 30 km var jeg tæt på at fælde en tåre – det var en kæmpe milepæl.

Da der var 10 km tilbage begyndte jeg at blive presset. Ruten gik nu langs vandet på en smal kuperet sti. Underlaget var skiftevis sand og græs og det var hårdt! Jeg lagde mig helt tæt bag en anden løber. Hun løb lidt hurtigere end jeg egentlig havde energi til, men det var helt perfekt. Hun havde orange kompressionstrømper på og de blev mit fokus de næste 3-4 km. Hun kiggede sig ikke over skulderen en eneste gang, så jeg går ikke ud fra, at hun følte sig forfulgt – men det blev hun!

Storebælt Naturmarathon-5
{5 km før mål}

5 km før mål løb jeg var fra kvinden med de orange kompressionstrømper. Jeg fik fornyet energi og tempoet blev sat yderligere op. Ved 40 km kom den sidste stigning – og den var stejl. De fleste løbere gik op af den, men jeg løb. For hver gående løber jeg overhalede, fik jeg lige lidt mere energi. Kort efter passerede jeg det skilt jeg havde drømt om de sidste 41 km. Der var nu kun kun 1 km tilbage! Jeg satte tempoet op igen. Det gik nedad og jeg fløj afsted. Da jeg kunne se målstregen satte jeg spurten ind og jeg løb de sidste 200 meter i pace 4:37. Det var vanvittigt! Jeg passerede mål og fik medaljen om halsen – det var den bedste følelse i verden. Jeg kom i mål i tiden 4:08:55 og løb dermed den anden og hårdeste halvdel af løbet hurtigere end den første. Jeg var træt, men vanvittig glad og stolt.

Storebælt Naturmarathon-7
{Træt, men vanvittig glad og og stolt}

Storebælt Naturmarathon-8
{JEG GJORDE DET FANDME!}

Da jeg kom ud af målområdet så jeg min kæreste og veninde og jeg kunne mærke tårerne presse sig på. De havde støttet mig hele vejen, kørt fra punkt til punkt på ruten, heppet, klappet og kommet med opmuntrende tilråb. Uden dem havde det overhovedet ikke været den samme fantastiske oplevelse. Jeg nød hele turen og selvom det var ufatteligt hårdt de sidste 10 km, troede jeg på det hele vejen og jeg havde overskud til både at smile og snakke med de løbere jeg passerede.

Oplevelsen i går har kun bekræftet mig i, at det var den rigtige beslutning at udgå fra Copenhagen Marathon. Jeg nød det overhovedet ikke den dag for tre uger siden, men det gjorde jeg i går. Hver eneste kilometer blev nydt! Jeg kom godt nok ikke under de 4 timer, som var mit mål til Copenhagen Marathon, men jeg gjorde det. Jeg løb et marathon! Og ruten i går var langt mere udfordrende end ruten til Copenhagen Marathon, så jeg er vanvittig stolt af min tid.

Caroline kom også i mål. På trods af et kuperet terræn og en dum ankel er en virkelig dårlig kombination, fik hun kæmpet sig igennem. Hun er fandme sej!

Storebælt Naturmarathon-1-2
{Min dejlige kæreste og fantastiske veninde}

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip