Nutella chiagrød

Nogen har forlænget weekend – andre (læs: mig) har desværre ikke. I går var jeg på studiet hele dagen og i dag skal jeg på arbejde. I går aftes havde jeg i den forbindelse lidt ondt af mig selv – især fordi vejret oven i købet er alt for lækkert for tiden. Jeg besluttede mig for, at jeg da selvfølgelig fortjente en ekstra lækker morgenmad i dag og hoppede derfor i køkkenet og rørte en lynhurtig portion Nutella chiagrød sammen. Jeg har glædet mig til at spise den lige siden og dét at have sådan en lækkerhed stående i køleskabet, gjorde det faktisk en del nemmere at komme ud af fjerene, da vækkeuret ringede. Win win!

Jeg brugte vaskeægte Nutella denne gang, men vil man prøve et lidt sundere alternativ, kan man eventuelt bruge en hjemmelavet udgave.

Nutella chiagrød

Nutella chiagrød
1 portion

2 spsk. chiafrø
1 spsk. hampefrø (kan undlades)
1 spsk. Nutella (evt. hjemmelavet)
1,5 dl mandelmælk

Rør alle ingredienserne til chiagrøden sammen. Du kan evt. lige smelte Nutellaen i mikroovnen, så den bliver lidt nemmere at røre ud.  Lad grøden trække i køleskabet natten over. Næste morgen rør du lige rundt i grøden, topper den med hvad du har lyst til og så er der lynhurtig gudespise til morgenmad.

Nutella chiagrød

  • Pikant kylling En nem hverdagsret der udgjorde vores aftensmad i
  • Herhjemme str den p ggekage i dag Hvad skal du
  • Fredagsburger! Billedet her er fra forleden hvor M og jeg
  • Hvis du mangler inspiration til din madplan for nste uge
  • Sndag Solen skinner Mille sov som en drm i nat
  • Fr jeg blev mor kunne jeg godt finde p at
  • Reklame for pillivuytdk  Hverdagen ruller og efter et r
  • Reklame for pillivuytdk  Solen har skinnet s fint hele