Jo, jo den er god nok. I dag bliver I og bloggen forkælet med hele to indlæg. Den havde I da vist nok ikke lige set komme efter den stilhed, der herskede her på bloggen i sidste uge. Sådan en ekstra fridag giver bare lige lidt ekstra overskud og det skal da selvfølgelig udnyttes til fulde. Her kommer traditionen tro derfor et hyggeligt mandagstilbageblik på ugen der gik.

Sidste uge bød blandt andet på en skøn sushidate med en savnet veninde. På trods af at vi bor mindre end 1 km fra hinanden, ses vi sjældent, så det var rigtig rart lige at få catchet op på alt det, der var sket siden sidst – og det viste sig at være en del.

Jeg fik selvfølgelig også løbet lidt i ugen der er gået. Det bedste ved at løbe i solskin er, at man med god samvittighed lige kan solbade lidt i græsset efter endt løbetur – man skal jo lige dampe af.

Sidste uge var også ugen, hvor min kæreste og jeg nød årets første måltid på altanen. Det gode ved vores altan er, at den er vestvendt og dermed badet i aftensol. Det mindre gode er, at den er bitte lille og vi kun lige akkurat kan være der og der er pænt meget larm fra en nærliggende stor vej. Man kan åbenbart ikke få det hele…

Sol, sommer og varme var rart, men det tog nu også lidt af min appetit. Heldigvis kan fin og dejlig mad også laves i små portioner og til morgenmad var jordbærmadder på knækbrød et hit.

Ugens sidste løbetur blev løbet i går og det var min sidste længere tur før marathon på søndag og det gik rigtig fint. Det var rigtig rart med en god oplevelse efter en uge, hvor benene ikke har opført sig helt pænt. Jeg er nu så klar som jeg overhovedet kan blive! Så satser jeg bare på lettere overskyet vindstille vejr og gode ben.

  • I dag er der prcis seks dage til jeg kan
  • Biksemad gr man aldrig galt i byen med Hvad str
  • Denne sknne trte med grskar champignon og timian har ramt
  • Browniecookies med karamel og havsalt browniecookies deterjofredag
  • Jeg har netop ltet en dej sammen til plsehorn s
  • S er madplanenen for nste uge oppe p bloggen Den
  • Der er ikke meget hokus pokus over disse dadelkugler men
  • Havregrd er ikke bare havregrd og det behver bestemt heller