Tøjet er klar, skoene er klar, startnummeret er hentet, energiplanen er lagt og carbloadingen er godt i gang. Alligevel føler jeg, at jeg mangler noget – mon jeg nogensinde bliver helt klar? Uanset hvad, så står jeg klar i morgen klokken 9.30, og når det bliver min tur til at krydser startlinjen, giver jeg den alt hvad jeg kan, så jeg (forhåbentlig) krydser mållinjen inden uret tikker forbi de 4 timer. Jeg er godt nok nervøs!

Til frokost i dag fik jeg en stor portion af denne simple, men virkelig lækre ret. Tilbage er en mindre portion, som bliver min aftensmad. I morgen tidlig spiser jeg en portion bagt grød med hindbær og rabarber og 10 minutter inden starten går, ryger der en syntetisk gel ned – og så er jeg klar!

Retten her ville også være perfekt til en travl hverdagsaften, da den ingen tid tager at bikse sammen – og så smager den oven i købet rigtig godt.

Kylling med sesam og broccoli
2 portioner

300 gram kyllingeinderfilet
1 æg
Salt og peber
Kokosolie til stegning

2 forårsløg
150 gram broccoli i buketter

Sesamdressing
2 spsk. soya (eller Tamari, hvis du ønsker retten glutenfri)
2 spsk. sesamolie
3 spsk. sesamfrø
2 spsk. honning
2 fed presset hvidløg

Tilbehørsforslag: Nudler eller ris (evt. blomkålsris)

Skær kyllingen ud i mindre stykker. Pisk æg med salt og peber og vend kyllingestykkerne deri. Kom broccolibuketterne i kogende vand i et par minutter og hæld vandet fra. Skær forårsløgene ud i ringe og bland alle ingredienserne til sesamdressingen. Steg kyllingestykkerne i kokosolien indtil de er brune og gennemstegte. Vend sesamdressingen og forårsløgene med kyllingen og når dressingen er godt fordelt vendes den kogte broccoli også i. Varm retten igennem og servér med det valgte tilbehør.

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag