Bloggen har stået stille de sidste par dage – jeg er nemlig midt i en mindre bloggerkrise. Normalt kan jeg bare sætte mig ned og skrible, men for tiden gider ordene slet ikke. Jeg skriver lidt, sletter det igen, skriver det på en anden måde, sletter det igen, skriver og sletter indtil jeg giver op og arrigt smækker computeren sammen. Derudover ser jeg mig selv som madblogger, men for tiden lever jeg af min frysers indhold, knækbrød og greenies. Min lyst og mit overskud til madlavning er bare ikke til stede. Sådan har det faktisk været i en lille måneds tid efterhånden og allerede for et par uger siden skrev jeg lidt om problematikken med at være madblogger, når man ikke laver mad. Læs det lige HER.

Udover den manglende inspiration, så er der jo også det der løberi. Copenhagen Marathon nærmer sig med hastige skridt og jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Fire timer er eddergodylme mange timer at skulle løbe og jeg er hvert andet minut klar til at droppe det hele og gemme mig under sengen med lukkede øjne og hænderne for ørerne. Det er jeg (desværre) nok for voksen til at få noget som helst ud af, så jeg kæmper videre og håber på det bedste. Alt den nervøsitet tapper mig godt og grundigt for energi og jeg kan ikke lade være med at glæde mig til det er overstået.

Det var en lille kort forklaring på hvorfor det hele står lidt stille herinde for tiden. Jeg vil ikke have dårlig samvittighed over de manglende indlæg, for jeg får brugt min tid på en masse andre hyggelige og dejlige ting. Nu vil jeg fx klappe computeren roligt sammen (for en gang skyld), hoppe i mine yndlingssneakers og cykle en tur til Valby og spise sushi med en veninde, jeg ikke har set i 100 år. God weekend!

  • Opskriften p denne gulerodssalat med persille og granatble er ekstremt
  • Forleden s min frokost sdan ud I dag kommer den
  • Det er alt for lnge siden at jeg har fet
  • Har I planer om at bage i weekenden s vil
  • I dag er der fire opskrifter til ugen der kommer
  • Efter en hrd nat med en meget vgen baby skal
  • Bagt pasta med laks spinat og blomklsmornaysauce En skn hverdagsret
  • Vi skal have indisk i dag Hvad skal I have?