Hvis du skal forkæle dig selv (eller andre) med lidt lækkerier i weekenden, så vil jeg klart kunne anbefale disse hasselnøddekugler. De er lidt en variation af dadelkuglerne – de er bare uden dadler. I stedet er de lavet på hasselnøddesmør og rullet i de skønneste karamelliserede hasselnødder. Haps!

Hasselnøddekugler
10-15 stk.

1 dl almindeligt mandelmel
1 dl almindeligt kokosmel
1 dl kakaopulver
½ dl kokossukker
3 spsk. hakkede karamelliserede hasselnødder (se opskrift længere nede)
100 gram hasselnøddesmør (se opskrift længere nede)
½-1 dl mandelmælk
10-15 hele hasselnødder
Karamelliserede hasselnødder til drys

Bland mandelmel, kokosmel, kakaopulver, kokossukker og hakkede karamelliserede hasselnødder i en skål. Smelt hasselnøddesmøren i mikroovnen og ælt den smeltede nøddesmør sammen med de tørre ingredienser. Tilsæt mandelmælken lidt af gangen til dejen er sammenhængende, men en smule klistret. Form dejen til kugler og rul dem i de karamelliserede hasselnødder. Lad dem sætte sig i køleskabet i mindst 1 time.

Hasselnøddesmør

100 gram hasselnødder
En smule salt

Tænd ovnen på 200 grader og spred hasselnødderne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist hasselnødderne i ovnen i 10 minutter – vend rundt i dem, når halvdelen af tiden er gået. Tag hasselnødderne ud af ovnen og lad dem køle lidt af før nødderne gnides til skallerne falder af – brug evt. et viskestykke. Put de afskallede hasselnødder i en foodprocessor eller minihakker og lad den køre i et godt stykke tid – du skal være tålmodig her. Først bliver nødderne til mel, så bliver de fedtede og til sidst bliver nødderne til smør – husk at skrabe massen ned af siderne af og til.

Karamelliserede hasselnødder

100 gram hasselnødder
Et nip salt
1 tsk. kanel
40 gram kokossukker
1-2 spsk. vand

Smelt kokossukkeret med salt, kanel og vand i en pande. Når sukkeret er smeltet tilsættes nødderne og vendes godt rundt til sukkermassen er godt fordelt på nødderne. Tag panden af varmen og lad nødderne køle helt af.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip