Jeg siger det lige igen; vinteren er slut og der er nu FORÅR på tapetet. Så skal vi bare lige have det til at stoppe med at regne og få solen til at skinne, men mon ikke det kommer om ikke så længe? I morges sagde den flinke vejrmand på TV2 ihvertfald, at foråret er på vej og at weekenden byder på tocifrede temperature – skønt, ikke? Jeg er ihvertfald parat til at markere, at vinteren er ovre og jeg har derfor været en tur i statistikkerne for at finde vinterens 10 mest populære opskrifter.

10. Grove koldhævede boller
På 10. pladsen finder vi en dejlig omgang hjemmebag. I den tid jeg spiste LCHF, var det ikke mange hjemmebagte boller det blev til, men efterhånden er jeg blevet ret så glad for hjemmebag. Især koldhævede boller har fundet en vej til mit bagehjerte – nok mest på grund af, at det er dejlig nemt og næsten ikke kan gå galt.

9. Skønne fastelavnsboller med hjemmelavet vaniljecreme og nougat
På 9. pladsen finder vi ikke så mærkeligt de skønne fastelavnsboller. De var et kæmpe hit herhjemme og jeg er faktisk lidt ked af, at der skal gå et helt år før jeg skal spise fastelavnsboller igen. Heldigvis findes der så mange andre højtider, der inkludere lækkerier, som fx påsken, der venter lige om hjørnet.

8. Madtærte med hakket oksekød og feta
På 8. pladsen finder vi en skøn, skøn tærte, men med en tærtebund uden mel, som i stedet er lavet på nødder. Jeg vil anbefale, at man laver en skøn salat til, for det er ikke grøntsager, tærten gemmer mest på – men fantastisk smager den.

7. Pikant kylling med blomkålsris
På 7. pladsen ligger denne skønne ret.

6. Æblepandekager
I år fejrede jeg den store pandekagedag med disse skønne æblepandekager og de har med god grund fundet vej til denne top 10 – de smager fantastisk og er helt uden mel og tilsat sukker.

5. Kylling i fad med grønt
På 5. pladsen finder vi en skøn hverdagsret, som er super nem og hurtig at lave og ikke producere et bjerg af opvask – jeg er kæmpe fan!

4. Madvafler med kylling og grønt
Noget af det bedste ved at lave disse lister er, at jeg selv får øjnene op for lækre opskrifter, jeg faktisk helt havde glemt. Sådan var det med disse madvafler – og det betyder, at de snart er at finde på menuen herhjemme igen!

3. Gulerodssalat med persille og granatæble
På 3. pladsen finder vi en skøn salat, fyldt med skønne farver og så er det også en af mine personlige favoritter, der ofte er på middagsbordet herhjemme.

2. Æggemuffins med ost og skinke
På 2. pladsen finder vi disse dejlige æggemuffins, og det undre mig overhovedet ikke. Lige siden opskriften så dagens lys her på bloggen for snart halvandet år siden, har den ligget i toppen af mest læste indlæg. Æggemuffins er også en fantastisk ting, der både egner sig til morgenmad, frokost eller som snack. Især til travle morgener, er den et hit herhjemme og jeg har stort set altid en portion æggemuffins liggende i fryseren.

1. Hverdagskylling med pesto, tomat og mozzarella
En anden opskrift, der altid toppe listerne er denne og det er med god grund, at den også ligger nummer 1 på denne vinterhits-liste. Det er en ret man kan gøre klar på 5 minutter og så skal den ellers bare hygge sig i ovnen. Nemt, hurtigt og virkelig lækkert!

Så ja, det var så vinterens Top 10, hvor nemme hverdagsretter dominerede – og med god grund. Dem vil der helt sikkert også komme flere af i fremtiden. Nu glæder jeg mig til foråret virkelig begynder at kunne mærkes, og så må vi se, hvad der har hittet i de skønne forårsmåneder, når vi når sommeren.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip