Min søndage startede som de fleste andre søndage – nemlig med en løbetur. På vejen hjem købte jeg lidt lækkert til morgenbordet og da jeg kom hjem, vækkede jeg min kæreste og gik ud og lavede morgenmad. Morgenmaden blev spist i et roligt tempo og resten af dagen fortsatte i cirka samme tempo – skønt med en søndag med tid til afslapning og hygge!

Løbeturen gav mig 15 skønne km i benene. Det er egentlig ret sjovt, at jeg hver søndag, når jeg modtager mit program fra min løbetræner, tvivler på, om jeg er god nok til at kunne løbe de forskellige løbepas. I dag lød programmet fx således:

8 km i tempo 6.00-6.30 og 7 km i tempo 5.10

Da jeg i søndags fik programmet og i morges, da jeg hoppede i løbetøjet, tænkte jeg, at jeg sgu da ikke kunne løbe 7 km i tempo 5.10 – og da slet ikke efter 8 km! Selv under de første 8 km kørte tanken i mit hoved og jeg kom på undskyldninger som “det er okay hvis du ikke kan” og “du løber det bare så hurtigt du kan”. Men selvfølgelig kunne jeg sgu da! Og jeg løb endda de sidste 7 km i tempo 5.07 – med overskud! Det er disse små sejre, der får mig til at elske at løbe og disse små sejre ville jeg ikke kunne få uden min træner – han er guld værd og ved præcis hvad jeg kan og han tror på mig, når jeg ikke selv gør. Kort sagt, så er han uundværlig!

Resten af dagen har stået på hygge og lidt tid i køkkenet, hvor jeg både fik lavet en portion nøddemælk og dadelkugler og skøn aftensmad. Dadelkuglerne var ment som en lille sund snack til ugen der kommer, men de har sørmer allesammen allerede fået ben at gå på – ups…

  • Jeg har netop ltet en dej sammen til plsehorn s
  • S er madplanenen for nste uge oppe p bloggen Den
  • Der er ikke meget hokus pokus over disse dadelkugler men
  • Havregrd er ikke bare havregrd og det behver bestemt heller
  • Hvis du skal bage fastelavnsboller her i weekenden s har
  • Jeg har knoklet i vores nye hus hele weekenden og
  • Jeg kan ikke huske hvornr jeg sidst har haft lyst
  • Det er 24 dage siden at vi overtog vores fremtidige