Pastagratin

Bagt pasta med kylling

Denne pastagratin, eller bagte pasta om man vil, minder mig om hjem! Smagen og duften gør mig simpelthen helt nostalgisk. Min mor har ofte lavet den og det var en af de første retter, som jeg selv lærte at lave – efter hendes opskrift, selvfølgelig. Sådanne retter tror jeg. at vi alle har. En rigtig god hverdagsret, der er simpel og nem at lave.

Retten kan laves dagen i forvejen og blot gratineres, når den skal spises. Den kan også sagtens fryses. Jeg plejer at servere pastagratinen med en god salat, som fx denne med spinat, tomat og mozzarella, og måske en skive lækkert brød.

Læs også: Kylling med mozzarella og parmaskinke på bagte grøntsager

Pastagratin

Find den nemme opskrift på pastagratin her:

Pastagratin

4 personer
Ingredienser
  • 500 gram hakket kylling hakket svinekød kan også sagtens bruges
  • 1 løg
  • 1 dåse tomatpuré 140 gram
  • 1,5 dl kyllingbouillon
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • 2 dl mælk eller fløde
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. timian
  • Salt og peber
  • Smør eller olie til stegning
  • 250 gram frisk båndpasta
  • 100 gram revet ost
Serveringsforslag
  • En god salat og brød
Fremgangsmåde
  • Hak løget fint og svits det på panden.
  • Tilsæt paprika og når løgene er blevet klare, brunes kødet.
  • Tilsæt tomatpuré og svits den med et par minutter før rødvinseddike, bouillon, mælk/fløde, oregano og timian tilsættes. Lad saucen simre i cirka 15 minutter uden låg og smag til med salt og peber.
  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken og kom den i et ovnfast fad.
  • Hæld sovsen over og drys med revet ost.
  • Gratiner retten ved 200 grader i cirka 30 minutter.
Pastagratin