Moussaka er aldrig noget, jeg har gjort det særlig meget i, men igår skulle det alligevel være. Jeg var lidt spændt, for jeg er normalt ikke så meget for auberginer og det er ikke en grøntsag, jeg selv ville købe. Auberginerne havde fundet vej til mit køleskab via en grøntsagskasse fra Aarstiderne, og det er præcis derfor, at jeg holder så meget af at modtage sådan en kasse af og til. Jeg abonnerer ikke fast på en bestemt grøntsagskasse, men af og til, når jeg trænger til lidt inspiration eller en god udfordring, så bestiller jeg en tilfældig en. Når kassen så kommer, er der altid noget i, jeg normalt ikke selv ville købe, som fx auberginer. Det er en perfekt måde at få udvidet sin grøntsagshorisont lidt på.

Men moussakaen! Ja, den er lavet med søde kartofler i stedet for hvide og med hytteost i stedet for bechamelsauce. Jeg blev virkelig overrasket over, hvor godt det var – og hvor godt sådan en ret mætter. Jeg spiste en stor portion i går aftes, har et stykke med i madpakken i dag og så var der tre portioner til fryseren. Dem bliver jeg glad for, når overskuddet en dag er på et minimum, eller jeg lige mangler en hurtig løsning til madpakken. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg giver mig kast med den græske klassiker!

Moussaka med aubergine, sød kartoffel og hytteost
3-4 personer

Kødsovs
500 g hakket oksekød
1 løg
3 fed hvidløg
1 dåse tomatpuré
1 tsk. allehånde
1 tsk. kanel
3 tsk. oregano
2 tsk. paprika
½ tsk. muskatnød
1 dl rødvin
2 spsk. rødvinseddike
Salt og peber
Kokosolie til stegning

Fyld
2 aubergine, i 1 cm skiver
2 små søde kartofler, i 1/2 cm skiver
400 gram hytteost

Topping
Evt. en håndfuld revet ost

Hak løg og hvidløg fint og steg dem bløde og gyldne i en gryde. Tilsæt kødet og når det er brunet tilsættes tomatpuré, alle krydderierne, rødvin og rødvinseddike. Lad kødsovsen simre i 10-15 minutter og smag til med salt og peber.

Saml så moussakaen ved at lægge skiftevis sød kartoffel skiver, kødsovs, aubergineskiver og hytteost og slut evt. af med en håndfuld revet ost, hvis du ligesom jeg ikke kan få nok af den slags. Bag moussakaen i 45-50 minutter ved 200 grader – de søde kartoffelskiver skal være helt bløde. Servér evt. moussakaen med en grøn salat.

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag