Mayonnaise

En opskrift, der ikke kan gå galt

Jeg elsker mayonnaise, men har altid hadet at lave det selv. Jeg har måtte smide utallige skilte mayonnaiser i skraldespanden fordi jeg kom til at tilsætte olien for hurtigt, temperaturforskellene var for store eller blot på grund af dårlig karma. Nu har jeg endelig fundet en opskrift på hjemmelavet mayonnaise, der (næsten) ikke kan gå galt! Og det der med at tempererer ingredienserne er fuldstændig ligegyldigt. Prøv den!

Læs også: Opskrift på rørt feta dip

Mayonnaise

Find den nemme opskrift på hjemmelavet mayonnaise her:

Hjemmelavet mayonnaise på den nemme måde

Ingredienser
  • 1 helt æg
  • 2 dl smagsneutral olie
  • Saften fra ½ lime
  • Salt
Fremgangsmåde
  • Slå ægget ud i et glas – jeg brugte det, der hører til min stavblender.
  • Tilsæt lime og salt og hæld så olien over. Lad det stå et minuts tid indtil ægget har lagt sig på bunden.
  • Stik nu din stavblender helt ned på bunden af glasset. Tænd stavblenderen, men bevæg den ikke, og tæl til 30. Bevæg nu langsomt stavblenderen op, mens den stadigvæk kører, så du får blendet den sidste olie med ind og voilá – lynhurtig mayo på den virkelige nemme måde!
Mayonnaise