Pizza er for mig fredagsmad af den helt rigtige slags! I dag blev det dog ikke pizza i traditionel forstand, men derimod en meatza, hvor bunden er lavet af kød. Som tilbehør lavede jeg en salat, der mindede mig lidt om sommer og grillaftener, med panderistede majs, skøn blød feldsalat og tahindressing.

Min kæreste har brugt dagen på en båd med sin bedste ven og et par fiskestænger. Fem store torsk blev det til – to af dem med rogn. Tre af fiskene er blevet givet væk og min kæreste er netop nu i gang med at filetere de resterende to. Det betyder, at jeg lige om lidt står med omkring 1000 gram torsk, 1200 gram rogn og en kæreste der ikke kan lide fisk. Heldigvis har jeg en forholdsvis stor fryser, så jeg kan dele torskespiseriet ud over en lidt længere periode, men mon der ikke snart kommer fiskefrikadeller på menuen?

Men nu nok om fisk og videre til det det virkelig skulle handle om – meatza and salad.

Opskriften på meatzaen finder du lige HER.

Sommerlig feldsalat med tahindressing
2 personer

To store håndfulde feldsalat
75 gram majs
1 rød peberfrugt
En smule olivenolie

Tahindressing
3 spsk. tahin
2 spsk. citronsaft
1 spsk. olivenolie
Salt

Rist majsene på en pande i en lille smule olivenolie og lad dem køle af. Snit peberfrugten fint og bland den med feldsalaten og de ristede majs. Pisk tahin, citronsaft og olivenolie godt sammen og smag dressingen til med salt. Hæld den over salaten eller servér den ved siden af.

  • Fejrer en hel nats uafbrudt svn med en skn hindbr
  • Fik jeg sagt at jeg er ret vild med det
  • Grsdagens frokost er p bloggen  og dagens frokost er
  • Nr min sster kommer forbi skal der helst vre lidt
  • Sol sommer salat
  • Den frste mors dag hvor jeg selv brer den fornemme
  • Der var engang hvor det tog lngere tid at lave
  • Denne hvidklssalat med granatble og ristede ndder har vret tilbehr