Kylling i kokoskarry

Nem hverdagsmad, ja tak! Jeg har det med at blive hængende lidt for længe på studiet, da jeg har virkelig svært ved at ligge ting fra mig, hvis jeg ikke er færdig med dem. Det betyder, at jeg først er hjemme 17.30 – hvis jeg er heldig. Og når så løbetræningen først er overstået, ja, så er klokken efterhånden blevet mange og maden skal gerne hurtigt på bordet. På sådanne dage er retter som denne kylling i kokoskarry guld værd – og så smager det oven i købet helt fantastisk!

Læs også: Kylling i cremet tomatsauce

Kylling i kokoskarry

Kylling i kokoskarry
2 portioner

3 spsk. kokosolie
2 spsk. karry
1 spsk. gurkemeje
1 tsk. tørret koriander
1 rød chili (kan undlades)
1 løg
2 fed hvidløg
2-3 kyllingebryster i tern
2 forårsløg
1 rød peberfrugt
2 gulerødder
1 dåse kokosmælk
Salt og peber

Tilbehør og topping
Ris/blomkålsris
1 forårsløg i ringe
1 æble i tern
1 håndfuld peanuts

Smelt kokosolien i en gryde og svits krydderierne deri. Hak chili, løg og hvidløg fint og kom det op i gryden. Steg til løgene er klare og tilsæt så kyllingen. Snit forårsløgene i ringe, peberfrugten og gulerødderne i strimler og når kyllingen er brunet af tilsættes grøntsagerne og til sidst kokosmælken. Lad retten simre i 15-20 minutter før du smager til med salt og peber. Servér retten på en bund af ris og/eller blomkålsris og top med forårsløg, æble og peanuts.

Inspirationen til opskriften kommer fra dygtige Julie.

Kylling i kokoskarry

  • Jeg kunne serist leve af koldskl koldskl
  • I dag bagte jeg disse chokolademuffins s jeg har lidt
  • Sdan en lille strrelse krver utrolig meget udstyr P bloggen
  • Jeg har s lidt grnne fingre at selv mine kaktusser
  • Jordbrssonen er over os og der er virkelig mange der
  • Her har vi fet hjemmelavet pizza til aftensmad Hvad har
  • Nemt med nemt p Koteletter med brun farin hvidlg og
  • Lykken er nr der er rester til frokost Indisk chicken