Vi skulle have tortillas til aftensmad forleden og for mig er guacamole næsten obligatorisk i den forbindelse. Desværre havde jeg ingen avocadoer og supermarkedet lå lige lidt for langt væk – dovenskab længe leve. I stedet kiggede jeg ind i mit halvtomme køleskab og så et halvt, lettere slattent græskar og tænkte, at jeg da måtte kunne bruge det til noget fornuftigt. Det kom der denne lækre græskarmos ud af og den var det perfekte alternativ til guacamolen. Resterne brugte jeg som en sandwich spread og det egner den sig også perfekt til!

Græskarmos

½ hokkaido eller butternut squash
1 fed presset hvidløg
1 tsk. timian
15 gram revet parmesan
1/2 dl mandelmælk (eller almindelig mælk)

Hvis du bruger butternut squash, anbefaler jeg at du skræller det, men bruger du hokkaido lader du bare skrællen sidde. Halver græskaret og skrab kernerne ud og bag det ved 200 grader i en halv times tid. Når græskaret er kølet lidt af blendes græskaret med hvidløg, timian, parmesan og mandelmælk til en ensartet mos.

  • Pikant kylling En nem hverdagsret der udgjorde vores aftensmad i
  • Herhjemme str den p ggekage i dag Hvad skal du
  • Fredagsburger! Billedet her er fra forleden hvor M og jeg
  • Hvis du mangler inspiration til din madplan for nste uge
  • Sndag Solen skinner Mille sov som en drm i nat
  • Fr jeg blev mor kunne jeg godt finde p at
  • Reklame for pillivuytdk  Hverdagen ruller og efter et r
  • Reklame for pillivuytdk  Solen har skinnet s fint hele