Bagt ørred med chili og lime og spinatsalat med grønne ærter

Nem opskrift på bagt ørred serveret med en skøn spinatsalat med grønne ærter

I går var jeg alene hjemme og jeg besluttede, at der skulle fisk på menuen. Bagt ørred med chili og lime og en spinatsalat med grønne ærter var hvad det blev til, og selvom det måske lyder fint og fancy, så tog det ikke mere end 30 minutter at fremtrylle. Derudover frembragte retten også minimalt med opvask, hvilket jo også er et kæmpe plus, når man efterfølgende skal tage den helt alene og ikke er den lykkelige ejer af en opvaskemaskine…

Læs også: Kylling med pesto, tomat og mozzarella

Bagt ørred med chili og lime og spinatsalat med grønne ærter

Find den nemme opskrift på bagt ørred med chili og lime HER:

Bagt ørred med chili og lime

2 personer
Ingredienser
  • 2 ørredfileter laks kan også bruges
  • Saft og skal fra ½ lime
  • Lidt chili efter smag og behag – jeg brugte 1/4 finthakket rød chili
  • 1 tsk. akaciehonning
  • 1 lille fed presset hvidløg
  • Lidt salt
  • Lidt frisk finthakket persille
Fremgangsmåde
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Bland limesaft, limeskal, finthakket chili, akaciehonning, hvidløg og salt godt i en lille skål.
  • Placér ørredfilterne med skinsiden nedad på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel chili-lime-marineden på filterne.
  • Bag ørredfilterne i ovnen i 12-14 minutter.
Bagt ørred med chili og lime og spinatsalat med grønne ærter

Find den nemme opskrift på spinatsalat med grønne ærter HER:

Spinatsalat med grønne ærter

2 personer
Ingredienser
  • 3 håndfulde frisk spinat
  • 150 gram grønne ærter jeg brugte dem fra frost, men friskbælgede er selvfølgelig at foretrække
  • 15-20 cherrytomater
  • 30 gram pinjekerner
Dressing
  • 1-2 fed presset hvidløg valgfrit
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt
Fremgangsmåde
  • Skyl spinatbladene godt og halver cherrytomaterne.
  • Rist pinjekerne gyldne på en tør pande. og rør ingredienserne til dressingen sammen.
  • Bland spinatblade, cherrytomater og ærter med dressingen og top med pinjekernerne.
Bagt ørred med chili og lime og spinatsalat med grønne ærter