Pandekager med mandelsmør

Jeg har juleferie og god tid – eller det har jeg faktisk ikke, men jeg tager mig alligevel tid til at forkæle mig selv lidt ekstra. Her til morgen stod den derfor på pandekager med mandelsmør til morgenmad – det kan man da kalde mandagsluksus! Pandekagerne er uden mel og sukker og mandelsmøren er usødet. Alligevel smager både pandekager og smør helt fantastisk og så kan kombinationen jo spises med god samvittighed – en ting som ellers kan være lidt af en mangelvare her i december.

Læs også: Cream cheese pancakes

Pandekager med mandelsmør

Pandekager
3-4 stk.

4 æg
1 moden banan
½ tsk. vaniljepulver
1 tsk. kardemomme
1 spsk. kokosfibre

Blend alle ingredienserne til en ensartet masse og steg pandekagerne i rigeligt med kokosolie. Jeg toppede med mandelsmør, frysetørrede hindbær, kokosflager og blåbær – men det gode ved pandekager er jo, at man kan toppe med lige hvad man har lyst til.

Mandelsmør
En lille portion

100 gram mandler
En smule salt

Tænd ovnen på 200 grader og spred mandlerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist mandlerne i ovnen i 10 minutter – vend rundt i dem, når halvdelen af tiden er gået. Tag mandlerne ud af ovnen og lad dem køle lidt af. Put må mandlerne i din foodprocessor eller minihakker og lad den køre i et godt stykke tid – du skal være tålmodig her. Først bliver mandlerne til mel, så bliver de fedtede og til sidst bliver mandlerne til smør – husk at skrabe massen ned af siderne af og til.

Pandekager med mandelsmør

  • Grnklssalat med butternut squash og rugbrdscroutoner med rosmarin grnklssalat
  • I dag er der prcis seks dage til jeg kan
  • Biksemad gr man aldrig galt i byen med Hvad str
  • Denne sknne trte med grskar champignon og timian har ramt
  • Browniecookies med karamel og havsalt browniecookies deterjofredag
  • Jeg har netop ltet en dej sammen til plsehorn s
  • S er madplanenen for nste uge oppe p bloggen Den
  • Der er ikke meget hokus pokus over disse dadelkugler men