2015 har stået i løbetræningens tegn og ud over den daglige løbetræning, har jeg også deltaget i et par officielle løb.

Jeg løb 10 km til iForm-løbet på Frederiksberg i en tid på 52:27. Jeg var ikke helt tilfreds, men havde på dette tidspunkts store problemer med mine skinneben. Spurtede dog i mål for lige at hente et par sekunder – og kønt var det ikke.

Jeg løb 5 km til Alt for Damerne og her løb jeg en PR på 24:31 – en PR som endnu ikke er blevet slået, men mon ikke det sker i 2016? Det håber jeg!

Den største løbeoplevelse af dem alle var CPH HALF – et løb jeg gennemførte hurtigere end jeg nogensinde havde forestillet mig. Du kan læse alt om løbet og træningen op til det lige HER.

Derudover løb jeg også Nordic Race the Burnout, som er et anderledes, super hårdt, men virkelig sjovt løb. Her handlede det for mit vedkommende ikke om at løbe hurtigt, men faktisk bare om at gennemføre – og det gjorde jeg!

Årets sidste løb bliver Änglamark Nytårsløb, hvor jeg skal løbe 5 km – kan ikke komme i tanke om en bedre måde at slutte året af på.

Med hensyn til løbetræningen startede jeg forfra efter CPH half – først uden træner, men nu med træner. Mit næste mål er jeg ikke helt klar til at afsløre endnu, men du har måske allerede gættet det? Det kommer ihvertfald nok til at fylde en hel del på bloggen i 2016.

Hvad har været din største løbeoplevelse i 2015? Og har du allerede nu sat dig mål for 2016?

  • S har jeg alts skudt koldsklsssonen i gang!  koldskl
  • Fejrer en helt nats uafbrudt svn med en skn hindbr
  • Fik jeg sagt at jeg er ret vild med det
  • Grsdagens frokost er p bloggen  og dagens frokost er
  • Nr min sster kommer forbi skal der helst vre lidt
  • Sol sommer salat
  • Den frste mors dag hvor jeg selv brer den fornemme
  • Der var engang hvor det tog lngere tid at lave