Æbleskiver

Æbleskiver – en fantastisk juletradition

Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg hvert år i december inviteret venner og familie til julehygge med hjemmelavede æbleskiver. Jeg finder min farmors gamle æbleskivepande af støbejern frem, sætter julemusik på anlægget og så går jeg ellers i gang. Så snart duften af hjemmebagte æbleskiver breder sig i det lille hjem, kan min kæreste ikke holde sig væk og han kommer altid ud og “prøvesmager”, som han kalder det. Jeg laver altid vildt mange æbleskiver og det tager altid et par timer, men jeg ved, at mine hjemmelavede æbleskiver er værdsat. Opskriften jeg altid bruger får I herunder, og fordi de er så gode som de er, så ryger der altså en del. Reglen om tre styk per person holder ikke her – jeg taler af erfaring. Mine gæster har ihvertfald for vane at rydde fadene uanset hvor mange æbleskiver jeg sætter på bordet.

Læs også: Appelsincurd

Æbleskiver

En fantastisk opskrift på hjemmelavede æbleskiver

Hemmeligheden bag runde æbleskiver er masser af smør og hyppig vending. Det kræver fuldt fokus at bage runde æbleskiver og man kan altså ikke lave hundrede andre ting imens. Jeg plejer at smelte smøren i en gryde og så bruge en pensel til at smøre alle hullerne i æbleskivepanden inden hver portion dej. Det gør, at smøren ikke når at blive helt mørk inden dejen kommer i, og æbleskiverne bliver dermed flotte og gyldne.

Æbleskiver serveres jo med en god marmelade og rigelige mængder flormelis, så det er vigtigt, at æbleskiverne ikke er alt for søde i sig selv. Disse æbleskiver er tilpas søde, bløde og luftige og så er de nemme at bage pæne og runde. Skal man bage rigtig mange æbleskiver, kan de efter bagning lægges i et ovnfast fad og blot lunes i ovnen før servering. De kan også sagtens bages dagen før og opbevares i køleskab eller bages i god tid og fryses, selvom de nu smager allerbedst direkte fra panden.

Læs også: Rabarbermarmelade

Æbleskiver

Æbleskiver

40 stk. (cirka)
Ingredienser
  • 2 æg
  • 3 spsk. sukker
  • 4 dl kærnemælk
  • 250 gram hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. natron
  • En masse smeltet smør til stegning
Tilbehør
  • Flormelis og en god marmelade til at dyppe i
Fremgangsmåde
  • Del æggene i hvider og blommer og pisk æggehviderne stive.
  • Pisk æggeblommerne lyse og luftige med sukker og tilsæt så kærnemælk, hvedemel, salt og natron. Pisk godt og vend til sidst æggehviderne forsigtigt i.
  • Smelt smøren i en gryde og smør alle hullerne i æbleskivepanden med smeltet smør. Fyld derefter hullerne i æbleskivepanden med dej. Så snart det er muligt, vendes æbleskiverne 90 grader med en kødnål. Vent et halvt minuts tid og vend dem så 90 grader igen. Mens æbleskiverne steger færdigt, vendes de ofte, så de bliver helt fine og runde.
  • Gentag til der ikke er mere dej.
  • Server æbleskiverne med en god marmelade og rigelige mængder flormelis til.

Æbleskiver

  • Godmorgen fredag Lige om hjrnet venter weekend december og jul
  • Godmorgen og gldelig 1 december Kalenderlyset er tndt morgenbollerne er
  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk En klassiker i